Selvmord

brevkassespørgsmål

Selvmord

Hej jeg er en dreng på 13 år næsten 14. Bliver 14 d. 1 februrar, ikke så relevant men kort introduktion. Ved nogle af jer der arbejder hos cyberhus hvordan smertefrit dræber sig selv? det jeg skal til at sige nu kommer til at lyde sindsygt mærkeligt jeg har været forstoppet i over 1 år nu og smerten dræber mig jo nærmest indvændigt. Har snakket med sygehuset jeg bliver kaldt in til en scanning men der kan stadig gå mange måneder før jeg kan få svar på hvad fanden der er galt med mig, har været på movicol siden det startede og det får ikke væk så hvordan kan man tage sit live smertefrit, livet er ikke værd at leve mere. Det er ikke hele tiden den dårlige smerte er der, men når den er der, så gør det fandme ondt, har været i en periode hvor jeg nærmest levede af panodiler, havde ingen appetit, døjer med fucking mange ting i mit liv har lige fået konstanteret astma og alt muligt. Har pollen-allergi kan ikke være ud af nogen tider på året. Hop ud foran et tog dør man af det? bor ikke nær en tog station...

Svar:

Kære Jakob,

Øv hvor lyder det bare som en rådden situation du står i. Jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret over det, og har svært ved at se, hvordan du skal kunne holde ud at blive ved med at vente på at finde ud af hvad der er galt med dig.

Du skriver, at du efterhånden har så mange ting i dit liv, at livet ikke længere er værd at leve, og vil gerne vide, hvordan du kan tage dit liv smertefrit. Jeg kan godt forstå, at du tænker, at selvmord er en god løsning, fordi det så vil gøre en ende på dine smerter. Men selvmord er ikke en god løsning. Hvis selvmordet lykkes, er du ikke i live til at mærke, at smerten er væk. Hvis selvmordet mislykkes risikerer du at skulle leve med fysiske og/eller psykiske følgevirkninger af selvmordsforsøget resten af dit liv. Så uanset hvordan du vender og drejer det, kan du ikke vinde, hvis du vælger at prøve at begå selvmord.

Men hvad kan du så gøre, for at tingene skal blive anderledes og smerten mere udholdelig? Hvis du ikke allerede har gjort det, kan det måske være en idé at tale med det sygehus, hvor du skal til scanning, og spørge dem, om der er nogen øvelser eller lignende, som du kan lave, der kan lindre smerterne lidt mens du venter. Der er ganske modbydeligt at gå med stærke smerter, så hvis ventetiden kan gøres lidt mere udholdelig med nogle øvelser, tror jeg det er godt givet ud.

Som du sikkert allerede ved, har forstoppelse ofte noget at gøre med den kost man indtager. Derfor tænker jeg, at hvis du ikke allerede har gjort det, kan du bede din læge om at få en henvisning til en diætist, der kan hjælpe dig med at se på din kost, og se om der er noget der kan eller skal ændres.

Forstoppelse kan dog også være stressrelateret. Med alle de ting du skriver, at du døjer med, vil det sagtens kunne påvirke dig negativt rent psykisk, og gøre dig stresset. Derfor tænker jeg også, at det vil være rigtig godt, hvis du taler med nogen om, hvordan du har det. Både hvordan du har det i din krop, men også hvad det gør ved dig at leve med så stærke smerter. Måske kan du tale med dine forældre om det eller din bedste ven. Det er vigtigt, at du fortæller nogen om hvordan du har det, og fortæller at det har fået dig til at stille spørgsmålstegn ved, om livet er værd at leve. For de tanker du har, er ikke tanker man skal gå med alene.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig alt det bedste!

Varme hilsner,

Stine