Ven eller ej?

brevkassespørgsmål

Ven eller ej?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 7 år 2 måneder siden

Hej Cyberhus

Jeg er en pige som kommer godt ud af det med rigtig mange drenge og har et godt venskab til dem alle. Men det er bare det at jeg snakker lidt mere med en af drengene. Jeg har kun kendt ham i en månded og en uge nu, men jeg har lært ham og kende ret hurtigt. Jeg bliver ved med at tænke på ham og når jeg er sammen med mine veninder tænker jeg ikke på andet end ham.. Når jeg ser han snakker med sin ek's eller andre piger jeg ikke ved hvordan han kender dem, bliver jeg nok lidt jaloux. Vores forhold er lige nu BBF som han selv siger... Vores skole også at vi er i forhold, Ham og jeg går osså og joker med det på skolen. Men jeg ved bare ikke om jeg er ved at blive forelsket i ham..?

Hilen en lidt forvirret pige.

 

 

Svar: 

Kære lidt forvirret pige

Mange tak for dit brev. 
Jeg forstår godt, du føler dig lidt forvirret. Det kan være svært at finde ud af de følelser, man har inde i kroppen. Og hvornår ved man helt præcist, om man er forelsket eller ej?
Jeg synes, det er fedt, at du kommer så godt ud af det med drengene og at du har en BFF. Det er fedt at kunne have nogle gode drengevenner. Og sådan er det nogle gange, når man har drengevenner, at man kommer til at blive en smule smålun på dem.

Du skriver, at du bliver jaloux, når du ser han snakker med andre piger, og når du er sammen med dine veninder, kan du ikke tænke på andet end ham. 
Udfra hvad jeg kan læse, så lyder det til, at du nok er ved at blive lidt forelsket i ham. Og hvor er det bare dejligt for dig! Forelskelse er en dejlig ting. Det kilder i maven og man bliver helt glad i låget, når man ser den person, man godt kan lide. 

Men nogle gange kan det godt blive lidt af et dillemma, når man får følelser for en af sine gode drengevenner. Måske føler han ikke det samme som dig, og synes, det er pinligt at skulle fortsætte som venner. Men på den anden side, kan du heller ikke gå rundt og undertrykke dine følelser, og højst sandsynligt vil han på et tidspunkt inde ud af, at du har et crush på. 

Mit råd til dig vil være, at du mærker efter inde i dig selv. Har du nok følelser for ham til at du tør fortælle ham, at du er vild med ham? Eller bør du måske vente lidt og se, hvad der sker. Du kan tænke over, hvor længe du har haft de her følelser for din BFF, og hvad det er, der gør, at du ikke kan lade vær med at tænke på ham og hvorfor du bliver jaloux, når han snakker med andre piger. Nogle gange kan man godt være mega fasineret af en ven, at det kan komme til at føles helt som en forelskelse. 

Hvis du føler, at du er klar til at gøre noget mere ved dine følelser, så synes jeg bare, du skal springe ud i det!
Du kan eventuelt starte med at lure lidt på de signaler, han sender til dig. Er dine følelser gengældt fra hans side af? Du kan også spørge dine venner eller veninder, om hvordan han snakker om dig, når du ikke er der. Måske siger han nogle søde ting? 
En god måde at starte ud med, er at flirte lidt med ham. Du kan give ham lidt flere komplimenter end du måske normalt plejer at gøre, og spørge lidt mere end til, hvordan han har det. Når I siger farvel, kan du give ham et længere kram end normalt. Det kan også være, du kan sende lidt flere søde emojis til ham, når de skriver sammen på mobilen. Ved at gøre alle de her små ting, vil han blive smigret, og måske begynde at se dig mere som kærestepotinale end bare hans BFF. 

Når du så er klar til at fortælle ham, hvordan du har det, så skal du ikke være nervøs. Jo, det er grænseoverskridende, og det er lige før, man tisser i bukserne ved tanken om det, men det handler bare om, at kaste sig ud i det. Hvis du synes, det er alt for grænseoverskridende at skulle sige det ansigt til ansigt, kan du også sende ham en sød besked på mobilen, hvor du fortæller ham om dine følelser. Hvem ved, måske han også føler det samme som dig. 

Jeg håber, du kan bruge mit svar til lidt. 
Og så ønsker jeg dig alt mulig held og lykke med kærligheden!

Knus,
Anna 

AnnaIMs billede
Anna fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program