Hej Cyberhus!

Jeg er en pige på 17 år, som det sidste år har gået og været forelsket i en dreng, men denne forelsket har dog medbragt en forvirring omkring min seksualitet! Der kommer lige lidt baggrundviden først.

Jeg har altid været en drengepige, altså en pige med ben i næsen, rigtig sporty, praktisk og ikke særlig feminin, men jeg har ikke gået og lignet en dreng. (Altså jeg har bare ikke rigtig interesseret mig for makeup, var meget imod det, da jeg var omkring de 13 til 15 år osv.), hvilket til tider har medbragt tanker, om jeg måske var/er til piger. Efter folkeskolen tog, jeg på efterskole, hvor jeg hvilede 100% i mig selv, og var ikke i tvivl om noget. Jeg blev også forelsket i en dreng på efterskolen, hvor jeg bare aldrig var modig nok til at sige det til ham, og jeg tror det samme galt for ham.

Nu går jeg så i 2.g, og min omgangskreds er drengene, altså det er dem jeg hænger mest ud med, og bliver nok stadig anset for at være hende drengepigen, da jeg altid er sammen med dem. Jeg føler mig på en side rigtig komfortabel ved at have denne status, men på den anden side synes jeg den forvirrer mig, da jeg nu har fået den her interesse for at være mere kvindelig (vil gerne fremvise min feminine side), hvilket er meget nyt for mig, og måske også det der skræmmer mig mest, da jeg generelt altid bare har følt mig lidt ”unisex”, hvis man kan sige det sådan. Ham jeg er forelsket i (tror jeg i hvert fald, jeg er) er blandt drengene, og jeg har haft mange tanker om, hvordan det ville være at kysse med ham osv.(har aldrig kysset en dreng før, men har altid drømt om det første kys med en dreng). Men jeg har bare altid haft den her tanke, om at hvis vi nu blev kærester, ville jeg være den mandelige i forholdet, hvilket forvirrer mig meget. Jeg tænker hele tiden også bare generelt at drenge ikke vil være sammen med mig, og jeg ikke vil kunne være sammen med dem, da jeg føler at jeg er drengen, også fordi jeg ikke har det mest feminine ansigt L. Det er disse tanker, som har medbragt en fortvivlelse om jeg måske slet ikke er til drenge men til pige.

·      Altså jeg har aldrig været bange for at være hende der lige tog en svingom med en pige, fordi der måske ikke lige var en dreng, hvor jeg bare lever mig ind i det at være en dreng og sådan noget. Altså nogen gange følelse det som om, der kommer sådan en dreng frem i mig, hvor jeg føler at jeg tænker som en dreng. Det kan for eksempel være, hvordan drenge synes bryster er attraktive, og det er ikke i forhold til mig selv, men virkeligt sådan en følelse af, at jeg er en dreng der sådan sidde og kigger på sådan noget.

·      Jeg har aldrig været forelsket i en pige, og føler mig heller ikke direkte tiltrukket af piger, men jeg kan, da godt tænkte at en pige er attraktiv.

·      Jeg kyssede med en pige, da jeg var fuld på efterskole, men trak mig hurtigt væk fra det, da jeg følte det var forkert, men jeg ved ikke om det måske var fordi, jeg ikke turde at gøre det med en pige. På den anden side, har jeg aldrig til en fest tænkt, hende kunne jeg godt kysse med, som jeg har tænkt om drenge.

Men nu efter disse tanker er begyndt, kan jeg ikke styre mine tanker, og de bliver ved med at ligesom tvinge mig til at tænke alt muligt godt om piger. Jeg prøver at lade mine tanker få frit løb og fantasere, men der er ligesom en stopper inde i mig, da jeg nok inderste inde virkeligt ville være ked af at skulle være andet end heteroseksuel. Jeg har haft tanker om min seksualitet før, men har altid fejet det lidt væk, men nu kan jeg mærke jeg gerne vil have styr på om jeg er heteroseksuel, biseksuel eller lesbisk. Derfor skriver jeg her til at få lidt hjælp på vejen. Det presser mig meget, når jeg er sammen med mine veninder, da jeg bare ikke føler jeg er lige så piget som dem rent psykisk og fysisk, hvilket medfører jeg er bange for pludseligt at blive forelsket i dem, og det skal vise sig at jeg måske slet ikke er til drenge. Jeg håber, det giver nogenlunde mening.

Hilsen pige