Kære du

Det er nogle store tanker du går rundt med og jeg kan godt forstå at du har brug for at dele dem med nogen. Som teenager sker der meget med kroppen og sindet, hvilket betyder at man begynder at få tanker om hvad og hvem man vil være. Det kan være alt fra at man gerne vil have andre slags venner, hvad man skal mene om politik og så de meget større emner som at man føler at ens seksualitet er forkert for en. Det her med at føle at man er i den forkerte krop og at man i virkeligheden mere er en pige end en dreng er noget der er rigtig svært at gå rundt med. Jeg vil forsøge at komme med nogle tanker og ideer som jeg håber kan hjælpe dig videre på din vej.

Det er et stort valg at skifte køn, fordi man ikke kan fortryde det. Når først man er sprunget ud i det så er man det modsatte køn og det skal man leve med resten af livet. Derfor får man i Danmark ikke lov til at skifte køn før man er mindst 18 år. Det er her at læger vil gå med til at man kan skifte køn, fordi de mener at man er moden og afklaret med det, især hvis man har tænkt på det i mange år. Men inden man får lov til at skifte køn skal man snakke med psykologer og man skal igennem en meget lang behandling. Man starter ofte med at tage hormoner som gør at man bliver mere feminin og udvikler bryster. Operationen kommer først meget senere, når alt andet er på plads og både en selv og lægerne mener at man er klar.

For at få muligheden for at skifte køn er man nødt til at tale med nogen om hvordan man har det. Det betyder altså at dine forældre skal vide det og det er faktisk også vigtigt at de på en eller anden måde støtter dig op i det. Når lægerne skal vurdere dig vil de nemlig også snakke med dine forældre, for at høre hvad de tænker om det. Det er selvfølgelig din krop, men lægerne vil være sikker på at dit ønske om at skifte køn ikke pludselig ændrer sig.

Det er også vigtigt at snakke med andre om det, fordi de her tanker kan fylde rigtig meget indeni og det er svært at gå med alene. Ved at snakke med andre kan du både få fjernet noget tungt og svært fra din skuldre, men du kan også få nogle der kan hjælpe dig med hvad du skal gøre. Ved at snakke om det der er svært og fylder meget, kan man selv blive mere afklaret med hvad der er det rigtige at gøre. Jeg synes altså at du skal forsøge at snakke med dine forældre om det. Hvis du har tænkt på det i 4 år har de måske også kunnet mærke at der var et eller andet du har gået og tænkt meget over. Det kan være at de ikke bliver overraksede, men det kan også være at de blive meget overraksede og ikke helt ved hvad de skal sige og gøre. Derudover synes jeg at du skal prøve at snakke med nogle andre om det, måske en ven eller veninde eller din lærer. Det er svært at vide hvordan folk reagere, men nogle gange gør man det meget værre indeni hovedet i forhold til hvordan det virkeligt er. 

Jeg kan godt forstå at du tænker over hvordan du skal fortælle det. Jeg tænker at det vigtigste er at der er god tid når du skal fortælle nogen om det, så der er tid til at snakke, spørge og være i det. Du kan også overveje at skrive et brev, hvor du fortæller om dine tanker og så efterfølgende snakke om det. Hvis det er venner du gerne vil sige det til, kan du evt. se en film med dem der handler om det her med at skifte køn og på den måde kan I komme til at snakke om det. Jeg synes du skal mærke godt efter indeni dig selv om du har brug for at sige alt på en gang, så det er "overstået" eller om du mere er til at sige det stille og roligt, ved at snakke om seksualitet, se film og diskutere det med dem du kender.

Hvis du kunne tænke dig at snakke med andre der har gået med samme tanker som dig kan du prøve at kontakte Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT). De har en ungdomsorganisation, hvor man kan tale anonymt med andre unge eller læse om hvordan andre har haft det med kønsskifte-tanker. Du kan finde LGBT Ungdom HER. På Sexlinien og på Tværs kan du læse artikler om kønsskifte, som måske kan guide dig lidt til hvad du skal gøre og tænke.

Jeg ved at det er en svær rejse du har foran dig, men jeg håber at du finder modet til at tage et skridt ad gangen og se hvor det bringer dig hen. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke på din vej.

Kærlig hilsen Marianne