Sex er ulækkert!
Sex er ulækkert!
Jeg blev voldtaget i gymnasiet. Jeg har gået til psykolog, såkaldt "debriefing". Jeg onanerer og ser porno. Jeg synes på en måde, at sex er noget der smukt, dejligt, sanseligt, livebrkræftende og meget godt- Men igår kom jeg til at tæmke på, at jeg siden den voldtægt også har et andet tankespor om sex, at det er ulækkert, at det handler om ydmygelse, om tvang, gør ondt, at man skal lukke af for krop og psyke og bare gøre som fyren siger.
Jeg bliver meget led ved det hele, når jeg får de tanker. Og jeg kommer til at synes, at jeg er klam når jeg onanerer og tænke, om mit underliv og mine bryster ( sexuelle steder på kroppen) er ulækre.
Skal jeg opsøge en psykolog igen? Kan jeg selv arbejde med dette, så det bliver det gode, smukke og dejlige, jeg tænker på, når jeg onanerer og har lyst?
Hvordan finder jeg evt modet til at sætte ord på disse ting hvis jeg sidder hos en psykolog. Jeg skammer mig så meget over at onanere og se porno.
Hvad synes I, at jeg skal gøre herfra?
Kære dig
Det er meget naturligt at man får et lidt forvirrende forhold til sex når man har været udsat for en voldtægt. Som du selv skriver, så kan man opleve at der kommer meget modstridende følelser, hvor det på den ene side opleves som noget naturligt og livsbekræftende, og på den anden side noget klamt og grænseoverskridende. Det er rigtig sejt at du er bevidst om det, og jeg er glad for at du har skrevet ind til os.
Når man har været udsat for en voldtægt, så kan der godt gå længe før man bliver helt klar over hvilke konsekvenser der egentlig har haft. For nogen kommer påvirkningerne hurtigt, og for andre kan der gå uger, måneder, endda år, før man begynder at mærke ens egne reaktioner. Så selvom du var til psykolog lige da det skete, så er det altså helt ok at du har brug for at snakke med nogen om det igen, og det tyder på at du godt ved at du ikke er forkert, men at du har oplevet noget forkert, som nu påvirker dig. Selvom at det er muligt for dig selv at arbejde med det du oplever, så vil jeg ikke anbefale det. Grunden dertil er at arbejdet kan åbne op for en masse følelser og tanker, som kan virke meget overvældende. Ved at vælge at gå til psykolog igen, har du en samarbejdspartner som kan hjælpe med at passe på dig imens du undersøger dit eget indre og hvordan voldtægten har påvirket dig. I den forbindelse mener jeg også at du kan snakke med din læge om at få en henvisning for en belastningsreaktion, sådan at du ikke skal betale den fulde pris for en psykolog. Derudover kan du også tage kontakt til Joan-søstrene, som giver rådgivning til kvinder der bl.a. har oplevet voldtægt. De kan sikkert fortælle dig mere om hvordan en psykolog vil kunne hjælpe dig. De kan kontaktes via mail, telefon eller ved personligt fremmøde.
Du skriver også at du er i tvivl om hvordan du skal finde modet til at fortælle om hvad du oplever. Det er helt forståeligt at du er bange for hvad psykologen (eller andre) vil tænke om dine tanker og følelser, men jeg synes du skal vide at de er helt normale. Faktisk ville jeg være mere bekymret hvis du slet ikke havde en reaktion, og selvom det er svært at snakke om, så husk at psykologen jo er der for din skyld. Han eller hun har valgt sit arbejde for at hjælpe mennesker som har det svært, som har oplevet svære ting eller som kæmper med noget. Så uanset hvad du fortæller, så er de uddannet og trænet i at håndtere det. Desuden er jeg sikker på at de vil tænke som jeg - at du har været udsat for noget forkert og at dine tanker/følelser er normale reaktioner deraf, ikke at du, dine tanker eller følelser er forkerte.
Jeg håber du kan bruge mit svar. Husk at du også altid er velkommen i vores chat.
Kærlig hilsen
Signe