PIk

brevkassespørgsmål

PIk

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 6 år 5 måneder siden

altså når jeg surfer her inde er alle sådan " min pik er 17cm"... min er 15cm og jeg ved den vokser efter at den var13,5 der jeg var 13 men er 15cm nok? jeg tror at jeg snart komme til at have sex men tror du hun kan mærke det? vil

Svar: 

Hey du

Lad os få det vigtigste spørgsmål besvaret først. 

JA, en pige vil sagtens kunne mærke din pik.
Pigens skede, er gennemsnitlig under 10 cm dyb, så der er slet ikke brug for en lang pik. Det er bare en idé som mange drenge måske har. I virkeligheden har længden ingen betydning. Noget du også vil erfare når du engang får seksuelle erfaringer. 

JA, din pik er FULDSTÆNDIG normal størrelse.
En helt normal pik er mellem 10-18 cm lang når den er stiv. Det er altså en stiv pik der er fuldt udvokset, hvilket man først kan være sikker på som 20-21 årig. Har man en pik der er under 10 cm, er den mindre end gennemsnittet, og har man en over 18 cm, har man én meget stor pik. Din pik er altså sådan ca lige i midten af hvad der er normalt. En mere almindelig pikstørrelse end 15 cm, findes ganske enkelt ikke.  

Jeg kan ikke lade være med at knytte en kommentar til det her med at alle skriver min pik er 17cm. Hvis jeg bruger lidt tid herinde, kan jeg se at der er mange med nogle kæmpe pikke. Jeg kan selvfølgelig ikke sige at det er usandt, eller om de drenge der bruger Cyberhus, tilfældigvis er de drenge i Danmark der har nogle meget store pikke. Hvis man spørger drenge og mænd, er det som om at pikken lige vokser nogle cm, i forhold til hvis man faktisk laver en videnskabelig undersøgelse, og måler størrelsen.
For nogle år siden blev der lavet sådan en undersøgelse, hvor målinger fra mere end 15.000 mænd blev brugt. Gennemsnittet var mindre en 14 cm på en stiv pik. Havde man bedt de samme mænd om at fortælle deres længde uden at man skulle måle efter, havde gennemsnittet nok været højere. 

Om det er tilfældighed, eller drenge der "pynter" lidt på virkeligheden, her på Cyberhus ved jeg ikke. 
Men videnskaben er klar og tydelig. Din pik har en almindelig størrelse, og den er præcis som den skal være. 

Mange hilsner
Lasse

 

 

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program