Onani på efterskole

brevkassespørgsmål

Onani på efterskole

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 7 år 3 måneder siden

Jeg er en pige på 16 som skal starte på efterskole her lige om lidt, men jeg har tænkt på når lysten kommer hvordan man kan onanere på efterskolen. Normalt gør jeg det ca et par gange om ugen ish, det er meget forskelligt men jeg kan godt holde i en til to uger hvis det skal være.

Jeg har svømning som linjefag (der er fællesbade i omklædningsrummet) og skal træne mange gange så kommer aldrig til at gå i bad på mit værelse (selvom der ikke er toiletter på værelserne men på "gangene") . I starten havde jeg bare tænkt at gøre det i badet men når jeg aldrig kommer til at gå alene i bad, nogen af stederne så kan jeg ikke rigtig se hvad jeg skal gøre?

Normalt onanerer jeg til porno, og den eneste metode jeg føler virker er ved at "gnide" computeren mod mit skridt (selvfølgelig med underbukser på) synes ikke rigtig der er noget ved bare at bruge fingrene, så enten en bruser eller pc.Men jeg vil jo heller ikke sidde på mit værelse og se porno hvis der pludselig kommer en ind og også fordi at man aldrig rigtig er alene.

Så hvad skal jeg gøre for at kunne onanere på min efterskole uden at jeg bliver opdaget? For jeg får det ret dårligt bag efter. Jeg er en ret åben person i forhold til sex osv. (har aldrig selv haft det) men altid lige når jeg er færdig med at onanere, så føler jeg mig virkelig klam, selv om jeg ved, at det er helt naturligt og nærmest alle gør det.

Svar: 

Hej du,

Jeg kan godt forstå, det er noget du tænker over. Der er mange ting, der bliver anderledes på en efterskole, og nye problemstillinger dukker nemt op, når man har mindre privatliv. Jeg synes, det er rigtig godt, at du prøver at tænke over det, før du tager afsted, så du ikke pludselig står i en anstrengt sitaution, men jeg tror faktisk ikke det er noget du behøver at bekymre dig så meget om. Det er vigtigt at huske, at alle de andre også er i gang med en tilvænning, når de først komme på en efterskole, og sikkert har de samme problemer.

Hvis du får lyst, kan du måske tage et ekstra bad, i hvert fald de første uger? Og ellers skriver du, at du er ret åben om sex - det kan være, at dig og dine roomie kan finde ud af et system, hvor i uden for mange spørgsmål, kan få værelset for jer selv i en halv time? Det vil hun sikkert også sætte pris på - på en efterskole, kan man alle have brug for privatliv en gang i mellem, så det er godt at have en aftale med sin roomie, om at hvis man får brug for det, kan man bare spørge. Det kan både være for seksuelle ting, men også tristhed, vrede/frustration eller simpelthen at man føler sig overvældet.

Så skal du selvfølgelig give hende det samme, men det bliver nok ikke noget problem. 

Et andet forslag jeg har, er at du kunne overveje at købe et sexlegetøj. Det kan være meget grænseoverskridende, men hvis man køber online kan det gøres rimeligt anonymt. Du kan evt. få sendt til en postboks? Og elllers er personalet i erotiske butikker tit rigtig søde og meget lige til, når det kommer til sådan noget, så det behøver ikke være akavet. Et sexlegetøj er umiddelbart lidt nemmere at have med rundt end en laptop, og også mere diskret. Hvis du ikke synes det er så meget ved at bruge fingrene, er der heldigvis massere af muligheder derude!

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen,

Sille

Silles billede
Sille har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program