Hej cyberhus, jeg ved ikke om det er det rigtige sted at skrive.... men nu bliver det her :) Jer en dreng i 8 klasse, der har et problem med kærlighed. Først vil jeg lige sige, at jeg går på en lille skole, hvor bla 8. og 9. klasse er slået sammen.( jeg går i 8.). derudover skal det også siges at jeg aldrig har været særlig god til at score, eller holde gang i et forhold, derfor er jeg blevet meget forsigtig, og "langsom", når jeg prøver at score. Det startede med at jeg fik følelser for en fra min klasse (hun går i 9.), vi havde på det tidspunkt gået i klasse sammen i lidt over et ½ år, da jeg lige er flyttet til skolen. Jeg bliver gradvist mer og mer forelsket i hende, og det går op for mig at jeg må gøre noget (prøve at få hende til at kunne lide mig lidt mer. det sædvanlige). Jeg ved at vi skal en uge til tjekkiet, og jeg ser en gylden chance, for at score hende, da jeg jeg kan få mere tid sammen med hende, end i klassen sammen med alle de andre. En aften på turen snakker vi rigtig godt sammen, og jeg massere hende i et godt stykke tid. Fra min side føltes det virkelig som om at der var kemi mellem os. Tidligere på turen havde jeg snakket med 2 andre af mine venner (begge piger), omkring kærester og alt det. Der havde de spurgt om jeg kunne lide hende som jeg kunne lide. Dum som jeg var, svarede jeg nej, og sagde også at jeg ikke rigtig var klar til det med at få et forhold (selvom det ikke passede). Jeg sagde det kun fordi jeg var bange for at de ville sige det videre, og som tidligere sagt foretrækker jeg at gå mere forsigtigt til den. Sidst på turen (efter den gode aften med hende jeg kan lide), vil en af de piger jeg snakkede med tidligere (jeg kalder hende pigeA her i teksten fra nu af), snakke med mig. pigeA fortæller mig at hun godt kan lide mig, og hun spørger om jeg vil komme sammen. Jeg var lidt paf, fordi jeg slet ikke havde ventet det. Heldigvis kommer min lærer ind i rummet og siger at det er sengetid. Jeg siger til pigeA at jeg vil tænke over det, da det er lidt stort. Ugen efter vi kom hjem fra turen, fortæller jeg pigeA at jeg ikke vil komme sammen. Igen bruger jeg den undskyldning at jeg ikke er klar til at være i et forhold (selvom det stadigvæk ikke passede, da jeg stadig er forelsket i en anden). Nu sidder jeg så her, og er i tvivl om, hvornår jeg kan fortælle til hende jeg kan lide, at jeg har følelser for hende. Jeg har jo lige sagt til en anden fra klasse som også er min gode ven, at jeg ikke er klar til at være i et forhold. Men jeg er også bange for hvad hende jeg er forelsket i vil sige, da det ummidelbart ikke ligner at hun har det på samme måde som mig. og for at gøre det endnu værre ved stort set alle fra klassen (inkl hende jeg kan lide), at pigeA er/var forelsket i mig. desuden har 9. klasserne også snart translokation (der hvor 9. klasserne får deres eksamensbeviser, og klassen tager på Bakken). Vi bor langt fra hinanden, og jeg tror ikke at vi er så gode venner så det ville virke naturligt, hvis jeg spurgte hende om vi skulle finde en dag at være sammen. så mine spørgsmål er: 1. hvor lang tid går der før jeg kan tillade mig at spørge hende jeg kan lide, om hun vil komme sammen? 2. hvordan ved jeg om hun kan lide mig? 3. hvordan griber jeg situationen ad (hvordan skal jeg sige det og hvornår?) 4. hvad nu hvis hun afslår enten pga at hun ikke har de samme følelser for mig, eller pga pigeA? 5. hvad skal jeg sige til klassen og pigeA? (i spørgsmål 2-5 leder jeg mest efter råd) Håber virkelig at i kan hjælpe. PS. jeg er ikke deprimeret tværtimod er jeg rigtig glad, men bare meget forvirret. Desuden skal det også siges at hende jeg kan lide også er lidt stille når det kommer til at vise følelser. Hun er ikke den der går rundt og krammer alle sine venner (især ikke drenge) da hun "udstråler" at det skal man gøre sig fortjent til (håber i kan få et godt billede af hende, selvom hun godt kan lyde reserveret og indelukket, for det er hun ikke)