får ikke orgasme?

brevkassespørgsmål

får ikke orgasme?

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 11 år 5 måneder siden

Hej brevkasse,

Jeg er en dreng på 19, jeg blev udsat for et voldsomt seksuelt overgreb for 7 år siden.

jeg har i 2 mdr. snakket med en psykolog,

og er også startet hos en med erfaring inde for seksuelt misbrug.

vi arbejder rigtig meget på at komme videre og at jeg kan få en normal dag.

men med nogle emner, har jeg har rigtig svært ved at fornemme hvad jeg skal og må sige,

når vi snakker sammen.

jeg ved ikke om jeg er klar, men jeg er begyndt at tænke lidt over sex og sådan,

mest fordi hun spørger ind til det.

når hun spørger om nogle ting om sex og seksualitet, så føler jeg mig uvidende.

dem fra min klasse snakker om onani, orgasme og hvor dejligt det er.

jeg føler mig ikke rigtig klar, men prøvede alligevel, men der skete ikke noget,

brød mig faktisk ikke rigtig om det, tror måske jeg gør noget forkert.

-er det noget jeg skal snakke med min psykolog om? 

hvordan onanere man, og hvordan ville det være bedst at starte, føler det er lidt voldsomt.

men jeg vile gerne gøre som de andre, og en af mine veninder

siger at alle rigtige drenge onanere.

 

undskyld rodet, og måden det er skrevet på, håber i forstår det.

(ville være glad hvis i kunne give nogle råd på mine problemer,

og give mig råd til hvordan jeg snakker med min psykolog, hvis jeg skal.)

 

 

Svar: 

Hej med dig

Først og fremmest må jeg sige, det er super flot, du snakker med en psykolog om det misbrug, du har været udsat for. Du har oplevet noget, ingen skal udsættes for, og det er utroligt imponerende, du er i gang med at skabe en normal hverdag; godt gået!

Når din psykolog spørger ind til sex, er det måske fordi, der kan være en forbindelse mellem seksuelt misbrug og ens forhold til sex. Derfor synes jeg, det er rigtig vigtigt, at du snakker med psykologen om dine tanker omkring sex og onani, så hun kan få en idé om, hvor du står i forhold til sex. Når din psykolog spørger ind til det, er der ingen rigtige eller forkerte svar, og  du skal ikke tænke over, om der er noget, du ikke "må" svare - alt er okay. Når det så er sagt, kan jeg godt forstå, det kan være grænseoverskridende at snakke med en anden om noget så intimt som ens forhold til sex, men det bliver tit meget nemmere, når først man er kommet i gang.

I dit brev skriver du, at du føler dig meget uvidende omkring sex. Uanset om man er 15 eller 25, vil man næsten altid være lidt usikker på, hvordan det hele lige fungere, så du prøve selv at søge information om, hvad sex og onani er. På www.sexlinien.dk er der rigtig mange gode artikler, der handler om alt fra samleje til onani og hvordan pikken fungerer. Men ellers er sex også noget, man lærer hen ad vejen. Øvelse gør mester, og alting er svært i starten

I forhold til onani er det vigtigt at fremhæve, at det ikke bare handler om at "komme" eller få orgasme. Det handler også i meget høj grad om at lære sig selv og sin krop at kende; kvad kan man lide, hvad kan man ikke lide, og hvordan har man det egentligt med ens krop. Onani kan være et rigtig godt redskab til at lære at holde af sig selv og sin krop, fordi min gennem onani "kærtegner" og dermed giver kærlighed til sin krop.

Når man begynder at onanere, er det vigtigt at gøre det i sit helt eget tempo. De første par gange skal du måske bare starte med at tænke på nogle ting, der gør dig ophidset. Simpelthen ganske enkelt finde ud af, hvad du tænder på. Når du har fundet ud af det, kan du prøve at røre ved dig selv, mens du tænker på det, der tænder dig. Her er det vigtigt, at målet ikke er at få orgasme, men bare at lære din krop og din pik at kende. Når du så begynder at føle dig fortrolig med din krop, kan du gå i gang med den mere målrettede onani. Her har jeg vedhæftet en artikel, der beskriver, hvad onani er, og hvordan man onanere, den kan du måske bruge som inspiration.

Husk på, det er forskelligt fra mand til mand, hvordan man synes, det er bedst.

Held og lykke med det

Kærlig hilsen Tanne

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program