Sæd

brevkassespørgsmål

Sæd

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 1 år 5 måneder siden

Jeg ville bare spørge om man godt kan spise sin egen sæd og presæd og om det er normalt for drenge at spise deres egen sæd. Og hvordan for man sig selv til det for hver gang jeg ville prøve havde jeg ikke lyst mere efter jeg havde kommet

Svar: 

Hey Anonym 

Det er et rigtig godt spørgsmål du stiller, og jeg kan garantere dig at du ikke er alene om at gå med de her tanker. 

Rigtig mange drenge har tanker om hvordan sæd smager, og for nogle er det at smage sin egen sæd også en seksuel fantasi. 

Lad is starte med at sige at det ikke er farligt at smage på sin egen sæd. 

Jeg kan ikke give dig råd til hvordan du får dig selv til at gøre det, for hvis du ikke har lyst, når du er kommet, og står med sæden, så tænker jeg egentlig ikke du skal gøre det. Og jeg tror godt jeg kan forklare hvorfor det sker, at du kan have rigtig meget lyst, før du kommer, og du så pludselig miste lysten, efter at du er kommet. 

En seksuel fantasi kan føles virkelig stærk og intens, når man bliver liderlig, og hvis man eksempelvis onanerer. Og i takt med at man bliver mere og mere opstemt, vokser lysten, for pludselig at forsvinde fuldstændigt, et splitsekund efter udløsningen. Det er helt almindeligt. På den måde fungerer liderlighed lidt ligesom sult. 

Du kan være helt vildt sulten. Nogle gange endda så meget at du virkelig spiser igennem, når du endelig får mad. Hvis du bliver overmæt, kan tanken om at spise mere, blive helt uudholdelig. Selv hvis man tænker på sin livret, kan man måske ligefrem få kvalme, og virkelig miste lysten til at spise mere. 

Sådan er det også med liderlighed. Lige indtil det øjeblik hvor du kommer, bygges den her følelse af seksuel energi op, og op og op. Og når den så endelig ender med at du kommer, så er du ligesom blevet "mæt", og derfor kan lysten til at smage dit sæd, og pludselig forsvinde. 

Så alt det du beskriver lyder helt almindeligt. Hvis du på et tidspunkt faktisk vælger at smage på dit sæd, så er det helt okay. Hvis det aldrig sker, så tænker jeg også det er helt naturligt. 

Mange hilsner Lasse 

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program