Pubertet

brevkassespørgsmål

Pubertet

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 4 år 6 måneder siden

Hej

jeg er en pige på 11 år og har haft udflåd i ca1 år og har hår de forskellige steder. min bryster og også begyndt og vokse. jeg er bange vær dag for at jeg får mens. Har du et rod?

vh en pige som er lidt Bang

Svar: 

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver herind. 

 

Jeg kan godt forstå, at du er lidt nervøs og bange, og at det er noget, der fylder meget for dig. Det er helt normalt, at man bliver usikker på hvad der sker med kroppen, og om alt er som det skal være, fordi at kroppen begynder at ændre sig så meget og hurtigt. Der sker rigtig meget med kroppen når man kommer i puberteten, så det er helt naturligt, at ens hoved også lige skal følge med, og at man får mange tanker om, hvordan det hele bliver og kommer til at gå. Så det er helt normalt, at du har de her tanker.

 

Det er også helt almindeligt, at man begynder at blive lidt nervøs for, hvornår man får sin menstruation, og om den måske kommer på et lidt ubelejligt tidspunk. Eksempelvis når man er i skole, eller ikke er hjemme. Derfor er det en god idé altid at have et bind og måske et par ekstra trusser med i taksen. På den måde er du altid forberedt, når din menstruation kommer. Hvis du ikke har et bind ved hånden når du får din menstruation, kan du altid starte med at lægge et par lag toiletpapir i underbukserne.

 

Den første menstruation er altid lidt nervepirrende. Måske kan man tænke, at det er pinligt, men husk at menstruation er helt normalt og naturligt, og at den er et tegn på en sund og velfungerende krop.

 

Jeg vil råde dig til, at snakke med din mor eller en anden kvinde som du er tryg ved, om de her bekymringer du har med at få menstruation. Alle kvinder har nemlig selv prøvet at stå i den samme situation som du står i nu, for de har også selv prøvet at være i puberteten og kan sikkert godt huske, hvordan det var når ens krop begyndte at forandre sig. Det er vigtigt, at man får snakket med nogen om de bekymringer og tanker man gør sig, så det ikke får lov til at fylde det hele.

 

Men som sagt kan jeg sagtens forstå, at du er meget optaget af det, og at du er lidt bange. Men husk, at det er helt normalt! Måske kan en snak med din mor eller en anden kvinde hjælpe dig til at blive mere tryg ved det hele, og måske kan I snakke om, om det er muligt for dig at få en lille toilettaske med et par bind og et par underbukser i, som du kan have med dig i tasken, så du altid er forberedt når din menstruation kommer.

 

Jeg tænker også på, om det måske vil hjælpe dig at snakke med dine veninder om dine tanker? Dine veninder er også selv lige midt puberteten og kan helt sikkert relatere til nogle af de tanker du også gør dig. Som jeg også skrev tidligere, så er der mange unge, der bliver usikre på, om det de oplever er normalt, fordi man jo ikke har prøvet at der sker så meget med kroppen på så kort tid, som man oplever i puberteten. Det kan være rigtig rart at vide, at man kan snakke med sine veninder om det. Det kan være nemmere at gå igennem puberteten når man er sammen om det, og måske kan I støtte hinanden i de situationer som er svære for jer?

 

Du er også altid velkommen her i Cyberhus på 1-1 chatten, hvor du kan snakke med en voksen rådgiver om det, der fylder meget hos dig.

 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og at det har gjort dig mere rolig.

 

De bedste hilsner,

 

Laura.

Lauraaaaas billede
Laura fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program