Psykisk sygdom

brevkassespørgsmål

Psykisk sygdom

brevkassespørgsmål af
Mads
16 år
Oprettet 5 år 2 måneder siden

Hej jeg er en en ung gut på 16 snart 17 jeg skal starte i behandling for Bipolar affektiv lidelse (tidl. Maniodepressiv lidelse) om et par uger ca. Men jeg er i øjeblikket ekstremt deprimeret med selvmordstanker og planer så jeg synes at et par uger er ret lang tid jeg har i lidt over en uge nu overvejet at kontakte psykiatrisk akutmodtagelse pga. Selvmordstanker men hvor slemt skal det være før jeg bør kontakte psyk? Håber i kan hjælpe

Mvh Mads 

Svar: 

Kære Mads

Godt du rækker ud! Det er en kæmpe styrke i forhold til bedring, klap lige dig selv på skulderen en gang. Fra mit hjerte til dit - det er sejt. 

Hvis det er tankerne i sig selv og du har en vished om, at du IKKE er på vej ud over kanten, så at sige, er det fint og vente. Samtidig er det en rigtig god idé at snakke med folk, imens du venter. Det kan du evt. gøre her i cyberhusets egen chat, eller her hos livslinien. 

Hvis du lægger konkrete planer, eller bare ikke kan se dig selv komme igennem ventetiden, så ring med det samme. Det er langt bedre end at gå i uvisheden om, hvorvidt du overlever de næste par uger. 

Jeg ønsker dig alt godt, og en kæmpe bjørnekrammer her igennem tasterne,  du er ikke alene, også selvom det kan føles sådan. Jeg håber også der er sket et par opsving i løbet af de sidste 10 dage - beklager ventetiden på svaret.

KH Niko fra Cyberhuset

Nikolajs billede
Niko fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program