Porno
Porno
Er det nomalt at man gerne vil og ser porno når man kun er 13 år?
Hej med dig.
Det er helt naturligt, at man begynder at blive nysgerrig på porno, sex, kroppen osv. når man er i din alder. Men det er meget forskelligt hvornår og om man overhovedet begynder at se porno. Nogle kan godt lide porno, fordi det er meget overdrevet og måske viser nogle vildere og mere urealistiske fantasier de har, mens andre slet ikke synes porno tænder dem, måske netop fordi sex i porno er så urealistisk. Hvis du vælger at se porno er det derfor vigtigt at vide, at det ikke er sådan sex fungerer i virkeligheden. Dem der har sex i porno er skuespillere og de bliver altså betalt for det, de gør. Derfor kan man aldrig regne med, at det der sker i porno er ægte, eller at de rent faktisk nyder det. Det er meget vigtigt, at man også ved, at bare fordi de gør det i porno, så er man altså ikke mærkelig, hvis man ikke selv har lyst til det. Porno er ekstremt, og det er ikke ægte sex. Derfor kan man stadig godt synes det er frækt at se, og man kan også udforske sin seksualitet ved at se porno. Du kan læse mere om porno her.
Det er vigtigt, at man ikke bliver afhængig af porno, så man bliver nødt til at se porno for at blive tændt. Derfor vil jeg også anbefale dig at øve dig i at blive tændt uden porno. Du kan for eksempel prøve at forestille dig noget du godt kan lide og tænke på det inde i hovedet, og du kan måske også prøve at finde nogle frække billeder i blade eller bøger om kroppen.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar.
Venlige hilsner fra
Laura.