Kære ”Hvad skal jeg gøre”

Jeg har gået og tænkt over din mail et par dage og ligegyldig hvordan jeg vender og drejer det, kan jeg ikke komme udenom, at jeg tænker, du bliver nød til at tale med dine forældre om det og at de skal hjælpe dig med at komme i kontakt med en psykolog, som kan hjælpe dig til at få det bedre. Det fylder meget inde i dig det, der er sket, det bliver ved med at poppe op, der kommer ind imellem en afstand til de mennesker du holder mest af og du får det endda så skidt over det ind imellem, at du tænker på at tage livet af dig. Du er på ingen måde tjent med at gå og have det sådan – og det kan og skal blive anderledes. Nu ved jeg jo ikke, hvad det var for nogle forbehold du havde i forhold til at tale med en psykolog, da dine forældre foreslog dig det men hvis du kommer til en dygtig psykolog, er jeg sikker på det vil hjælpe dig. Det vil helt klart kunne hjælpe dig til at få det bedre og at kunne lægge det bag dig på en måde, så det ikke hele tiden fylder så meget og gør dig så ked af det.

Jeg kan læse ud af det du skriver, at du er en omsorgsfuld person, der måske har en tendens til at have mere fokus på, hvordan andre (dine forældre og din veninde) har det end hvordan du selv har det. Det lyder som om du bliver mere optaget af, at det ikke skal være vanskeligt for dem end på hvordan det er for dig og hvad du har brug for – jeg tænker, at du på en måde bliver nød til at tage det helt alvorligt, at du faktisk har det rigtig skidt og at det ikke lige er noget du kan løse selv men har brug for dine forældre og professionelles hjælp. Og det vil være bedst at gøre det hurtigst muligt – der er alligevel ikke nogen anden udvej og så er det bedre at få noget hjælp så hurtigt som muligt, så du er fri for at gå og være plaget på den måde. Det er muligt at dine forældre vil blive ked af det når de finder ud af, at du stadig ikke har det helt godt – jeg er på den anden side helt 100% sikker på at de dels ville blive langt mere ked af det, hvis der skete dig noget som følge af de selvmordstanker du har og at de, hvis de vidste, hvordan du har det til enhver tid ville ønske, at de fik muligheden for at hjælpe dig, frem for at du gik og havde det skidt helt for dig selv. Jeg ved, at det sikkert kan være rigtig svært for dig at sige det til dem så måske kan du overveje at vise dem den mail du har sendt til brevkassen og mit svar på det – på den måde kommer det frem uden at du skal sige en hel masse. Hvis du synes, du har brug for hjælp til at sige det til dem, er du også meget velkommen til at ringe til mig på tlf.: 78464764 og så vil jeg hjertens gerne finde ud af sammen med dig, hvordan jeg kan hjælpe dig.

Skriv endelig igen, hvis der er andet jeg kan hjælpe dig med.

Kærlige tanker og hilsner

Anja