hader livet
hader livet
Hej jeg er en pige på 15 der er blivet misbrugt af sin bror. det stardet da jeg var ca 10 år gammel til jeg blev 12-13 år. der efter blev jeg voldtaget af min kærste og misbrugt af nogen af mine x´er samtidig er jeg asperger og derfor har jeg svært ved at spise med folk og være i rum med for mange, jeg går på en skole for børn der har det en form for syndrom og jeg kan ikke li at gå der det får mig til at føle mig alt for anderledes. og oven i alt det her skær jeg i mig selv for at blive lidt glad og glemme alt andet i et stukke tid. Hvad gør jeg?
Kære pige på 15
Jeg synes godt nok, du har en del at slås med. Det lyder som om det er en svær periode for dig lige nu. Jeg er rigtig glad for, at du skriver til os og jeg håber, at du kan bruge svaret til at komme lidt videre.
Først af alt bliver jeg meget optaget af, om du mon har talt med nogle voksne om det misbrug og de overgreb, du har været udsat for. Jeg synes, det er meget vigtigt, at du får talt med nogle om det. Det er for tungt at gå og bære på det alene og jeg tænker, du har brug for noget støtte til at komme videre og forsøge at mindske risikoen for, at det nogensinde sker igen, at du bliver dårligt behandlet af andre.
Når man har været udsat for misbrug over lang tid og helt fra man var barn, bliver det ind imellem rigtig svært for en at fornemme ens egne grænser klart.Det kan også blive vanskeligere at aflæse om andre mennesker man møder, kunne finde på at behandle en dårligt og endeligt kan det blive vanskeligere at være tydelig om, hvad man vil finde sig i og hvad man ikke vil finde sig i. Nu ved jeg jo ikke om det faktisk er noget som gør sig gældende for dig, men jeg synes under alle omstændigheder, det er virkelig vigtigt, at du får talt med nogle voksne om det. De kan så hjælpe dig til at finde nogle professionelle, du kan tale med, hvis I sammen finde ud af, at det ville være en god idé. Måske kunne du overveje at vise de voksne den her mail.
Det er ikke usædvanligt, at man skærer i sig selv, når man har været udsat for misbrug og overgreb. Det kan være rigtig svært at holde op, fordi det giver lidt lettelse, lige når man gør det. Nogle gange kan det være et skridt i retningen af at holde op, hvis man bruger en elastik til at svirpe sig med på armen i en overgangsperiode i stedet for at skære i sig. På længere sigt er målet selvfølgelig helt at holde op med at gøre noget der gør ondt For du har selvfølgelig ikke fortjent, at nogle gør dig ondt - heller ikke selv om nogle i dette tilfælde er dig selv.
Så sad jeg og funderede lidt over det der med, at du skriver, at det at gå på skolen får dig til at føle dig for anderledes og jeg kom til at tænke på en smuk beskrivelse af, hvad det vil sige at lide af aspergers syndrom som jeg faldt over på nettet. Jeg er helt klar over, hvor svært det ind imellem må være at føle sig meget anderledes men jeg sender dig alligevel lige linket til den beskrivelse af asperger, som jeg tænkte på, med håbet om, at du kan få en fornemmelse af nogle af de styrker, der kan være forbundet med den tilstand. Linket er: http://www.aspergerdk.org/leksikon/aspie.htm.
Kærlig hilsen
Anja