Kære Julie

Tak for dit brev. Det lyder som om, du er i en rigtig svær situation og er usikker på, hvad du skal gøre nu.

Du skriver, at du godt ved at du skal sige det til nogen, men at du er bange for ingen vil tro dig. Det er et vigtigt skridt, at du ved, hvad der skal til for at stoppe de seksuelle overgreb: at sige det til nogen. Det lyder også som om, du godt ved at det din far gør, er helt forkert og ulovligt. Det er rigtig vigtigt at du ved, at det ikke er noget som din far må gøre ved dig. Jeg tænker på, om du mon også godt ved, at det ikke er din skyld?

Hos AlbaHus hører vi tit fra unge, at de er bekymrede for at ingen vil tro på dem..

Nogle gange kan det hjælpe at forberede, hvem du vil sige det til, og hvordan du vil sige det. Måske du kender en voksen i din familie, på din skole, til en fritidsaktivitet eller i en klub, som du er glad for eller som du ved bekymrer sig om dig. Det kunne være, at du kunne fortælle ham/hende om de seksuelle overgreb, og at du er blevet gravid?

Tit kan det være en hjælp at få sagt til den voksne, at der er noget vigtigt, du gerne vil snakke med ham/hende om, og som du har rigtig svært ved at sige. Det kan være en god ide, at have skrevet ned på en seddel, hvad det er man vil fortælle.

Nogle gange kan lægen også være den voksne, man betror sig til. Måske du kunne få en lægetid og der fortælle, at du er bange for du er gravid og har brug for hans/hendes hjælp? En læge har det, som hedder underretningspligt, og som betyder, at hun/han skal kontakte kommunen og fortælle, hvad der sker hjemme hos dig, så overgrebene kan blive stoppet, og du kan få hjælp. Det samme gælder for fx lærere og klubpædagoger. Det gælder for alle voksne.

For nogen hjælper det på bekymringerne om at blive troet på, at have fortalt det til os i AlbaHus og opleve, at vi tror på dem og gerne vil hjælpe dem til at stoppe overgrebet.

Andre har glæde af at tænke på tidligere erfaringer med at have fortalt en voksen en hemmelighed eller noget, som var rigtigt svært, og hvor det hjalp at tale med den voksne om det. Så kan det nemlig være, at man kommer i tanke om, at man plejede at kunne tale rigtig godt med sin mor, sin farfar eller måske en lærer. For nogen er det godt at komme i tanke om, for så får man håb om og mere tro på, at fx ens mor kan hjælpe, selvom det lige nu virker håbløst.

Jeg håber, at mit brev giver mening for dig og giver dig lidt at tænke over.

Du skal i hvert fald vide, at jeg ikke synes du lyder kynisk i dit brev – tværtimod lyder du som en pige, der har båret alt for mange tunge og alvorlige hemmeligheder på dine skuldre.

Du er velkommen til at chatte, skrive email eller ringe til AlbaHus, så sidder der nogle rådgivere klar, som gerne vil hjælpe dig med, hvordan du skal få det sagt og hjælpe med at finde frem til, hvem det skal være.

Venlig hilsen Lone