Kære du

Lad mig starte med at sige, at jeg tænker, at det er helt normalt, at du gerne vil have opmærksomhed. Det tror jeg faktisk er en del af det at være menneske, at man gerne vil føle sig set og opleve, at andre bekymrer sig om en. Det gør for mange i hvert fald, at man føler sig vigtig, og føler at andre kan lide en, og det tror jeg, at vi alle har brug for at føle, for at vi kan have det godt og være glade. 

Når vi så kommer ind i perioder, hvor vi måske ikke lige får den opmærksomhed og omsorg, som vi har brug for, så tror jeg, at det er meget almindeligt, at man overvejer, hvad man så selv kan gøre for at få det tilbage, og nogle gange er de løsninger, som man kommer på gode, og andre gange er de måske lidt mindre hensigtsmæssige. Og jeg kan måske godt tænke, at nogle af de ting, som du beskriver kan falde lidt i den sidste kategori. Jeg tænker i hvert fald, at det godt kan være rigtig farligt at skade sig selv, men jeg tænker måske også, at det kan blive rigtig ubehageligt, hvis der er nogle, som finder ud af, at du nogle gange lader som om. Derfor tænker jeg, at jeg vil prøve at komme med nogle ideer til, nogle nye mulige løsninger på den situation, som du står i. 

Noget af det, som jeg tænker kunne være en mulighed, det er at prøve og sætte sig ned og se, om du kan få en fornemmelse af, hvorfor at du virkelig har brug for opmærksomheden lige nu. Jeg tænker, at hvis du kan få en fornemmelse af, hvad det skyldes, så er det måske lidt nemmere at finde en anden måde at løse det på. Så er der f.eks. sket noget i din familie eller omkring dig, som gør, at dine forældre eller venner eller families fokus ofte er et andet sted end på, hvordan du har det? Eller at der sker noget omkring dig, som fylder, men som folk ikke spørger ind til? Eller måske der bare er noget, som du er ked af eller vred over eller nervøs for, som du virkelig har brug for at snakke om, men ikke ved hvordan?

Hvis du ikke kan finde ud af, hvorfor du har brug for ekstra opmærksomhed lige nu, hvilket det ikke er sikkert, at du kan, fordi nogle gange så er der bare ikke en åbenlys grund, så tænker jeg, at det kunne være en rigtig god idé at tale med nogle om det, som du oplever. Det kan være en af lærerne på skolen eller dine forældre, et andet familiemedlem eller bare en anden voksen, som du føler dig tilpas med. Tit så bliver man nemlig også klogere på en situation, når man taler med nogen om det, og så kan man hjælpes ad med at få tingene løst. 

En sidste ting, som jeg kommer til at tænke på, det er, at det nok tit er forskelligt i  ens venskaber eller forhold til andre mennesker, hvor meget man taler om sine følelser. Nogle taler rigtig meget om det, imens andre aldrig taler om det. Hvis det samme er for dig, så kan man prøve at tale med f.eks. sine veninder om det, og fortælle dem at man ville ønske, at det var anderledes, men man kan også begynde at være den, som spørger ind til andre, og hvordan de har det, for så tror jeg tit, at folk vil begynde at gøre det samme tilbage. Måske det også kunne virke for dig?

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du føler dig hjulpet lidt på vej. Hvis du har brug for en snak, så kig endelig forbi vores chat, hvor vores søde rådgivere sidder klar. Jeg ønsker dig helt det bedste!

Tusind knus

Amanda