Hejsa.

Mange tak for din henvendelse. Jeg kan godt forstå, at du er forvirret. Det er ikke en nem situation, som du står i. 

Først vil jeg sige, at jeg synes at du virker som en rigtig god kæreste, der er god til at se og tage hensyn til din kærestes behov og bare det at du har skrevet herind, viser mig at du gerne vil gøre et stykke arbejde for at få jeres forhold til at fungere.
Det lyder dog til at I har nogle udfordringer med jeres kommunikation, der nogen gange gør at det er lidt svært at finde rundt i hvordan det egentligt går. 
Det er heldigvis helt normalt at have udfordringer med kommunikationen i et forhold og det er noget de fleste kærestepar skal igennem. I er jo stadig et forholdsvis nyt kærestepar og det vil altid tage lidt tid før man får kommunikationen helt på plads. Jeg kender selv flere par, der har været sammen i over 20 år, hvor kommunikationen stadig kan drille. 
 
Du beskriver, at din kæreste ofte giver udtryk for at han gerne vil være lidt alene. Det virker til, at han har svært ved helt at forklare hvorfor han gerne vil det. Jeg gætter på, at det er det der kan forvirre lidt? Specielt fordi I jo i starten af jeres forhold kunne være sammen nærmest hver dag uden, at han havde det behov. 
Jeg kan jo ikke vide præcist, hvorfor han har det behov men jeg vil lige prøve at komme med nogle bud på nogle forklaringer og så kan du se, om nogen af dem kunne give mening:

* I starten af et forhold er man jo for det meste helt nyforelskede, og føler at man kan være sammen med hinanden for evigt og hvert eneste sekund. Man kan savne den anden efter bare et par timer væk fra hinanden, og det kan være svært at forestille sig at lave noget andet end bare at være sammen. Efter noget tid, typisk nogle måneder, begynder nyforelskelsen at falme lidt og det samme gør behovet for at skulle være sammen hvert eneste sekund. Man begynder måske lidt at savne nogle af de ting, man lavede før man blev forelsket og det er helt naturligt. Det kan være, at din kæreste ikke er helt så nyforelsket mere og at han er begyndt at savne sin alene tid? Det betyder overhovedet ikke, at han ikke elsker dig lige så meget som før, det betyder bare, at jeres forhold er på vej over i en anden fase. Hvis din nyforelskelse ikke helt er falmet på samme måde endnu, og du gerne vil være meget sammen med ham, kan det være svært for ham at forklare at han måske bare ikke har helt det samme behov for at være sammen hele tiden, fordi han er bange for at det kunne såre dine følelser. 

* Du siger, at han gerne må gøre som han plejer at gøre derhjemme, også selvom du er der. Det er en rigtig fin tanke, men det er ikke sikkert at det er helt det samme for ham. Det kan f.eks. være lidt grænseoverskridende at tage ud og køre motorcykel med vennerne, mens man så har "efterladt" en alene derhjemme. Det kan også være, at han ikke helt på samme måde kan slappe af når I er sammen, som når han er alene. Det kan endda være, at vi er helt ude i at han er lidt introvert mens du er mere ekstrovert? Altså at han lader bedst op når, han bare er ham selv? Dette kunne igen give mening, hvis hans nyforelskelse er begyndt at falme lidt og jeres forhold er på vej i en ny fase for ham. 

* Måske ved han slet ikke, hvorfor at han har et behov for at være alene?
Det kan være at grunden til, at han ikke helt kan sætte ord på hvorfor han skubber dig lidt væk, er at han ikke selv er helt klar over hvorfor han gør det. Han har måske en følelese af at blive lidt presset når i er for meget sammen, men samtidigt vil han ikke gøre dig ked af det, og derfor ender han selv med at være lidt trist og får måske udtrykt hans behov på en uheldig måde. 

* Det kan være, at han er usikker på dig og derfor skubber dig lidt væk? 
Du beskriver, at han flere gange har fortalt dig at du er rigtig dejlig og at han ser en god fremtid sammen med dig - er det noget, du også har sagt til ham? Hvis ikke, kunne han måske være bange for at du ikke helt har de samme følelser for ham, og så er der nogen der har en slags forsvarsmekanisme hvor de skubber folk væk. 

Som sagt tidligere er det her jo bare nogle forslag til, hvorfor han gør som han gør, men der kan jo være mange andre grunde. Mit bedste råd er at få snakket om det hele på en eller anden måde. I kan jo altid sætte jer ned og bare snakke, men det kunne også være en mulighed at snakke om det lidt mere uformelt over f.eks. en gåtur eller et spil. I kan jo også dele det lidt op, så I ikke behøver at snakke om det hele på én gang. I har sikkert allerede prøvet at snakke om det før, men måske kan du bruge noget af det ovenstående i jeres næste samtale.
Hvis du ikke ser samtalen som en god mulighed, kan du skrive et brev eller en besked til ham hvor du forklarer dine tanker om det. Det kan i hvert fald være lettere at formulere sig på skrift, fordi man har tid til at tænke over hvordan man formulerer tingene og samtidig virker det måske ikke helt så konfronterende for ham. 
Du kan også prøve at fortælle lidt om hvad dine behov i jeres forhold er. Hvordan ville det fungere bedst for dig? Hvad har du brug for at han gør, for at du ikke bliver forvirret? 

Hvis det giver mening for jer, kan I prøve at lave nogle faste aftaler som I ikke afviger fra. F.eks. at I er sammen X antal dage og så derefter holder i en pause på X antal dage. Det kan gøre det mere overskueligt for jer begge og så har I nogle konkrete aftaler at forholde jer til. 

Du fortæller også om, at du tidligere har haft nogle forhold som ikke har været så heldige. Det tænker jeg ikke, at det er noget du skal være nervøs for. Rigtig mange har haft nogle uheldige forhold i deres fortid, men er nu fundet sammen med lige præcis den de hører sammen med. 

Jeg håber at jeg kunne hjælpe dig, held og lykke! 

Mvh. Chris - Cyberhus