Onani i røven

brevkassespørgsmål

Onani i røven

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 3 år 3 måneder siden

Er der nogen det har nogen gode ting som man kan bruge til at Onaner i røven med?

Svar: 

Hey Anonym

Det er godt du spørger inden du kaster dig ud i at afprøve forskellige ting i røven. 

Det er vigtigt at gå stille og roligt frem, når man vil onanere i røven. Endetarmen er sårbar, og man kan let få rifter og blive øm. 

Det bedste at bruge er helt sikkert ting der er lavet til anal onani. Udfordringen er at man skal være minimum 16 år for at købe sexlegetøj i Danmark, så med mindre dine forældre, eller en anden +16 årig kan købe det til dig, så må du nok gå en anden vej. 

Hvis du ligger i vores ung til ung forum, kan du se at det er noget andre også har spurgt om. Nogle foreslår skaftet af en børste, andre en skole agurk. Jeg tænker egentlig det kunne være hvad som helst. Det vigtige er at: 

  1. du bruger noget der ikke har skarpe kanter
  2. det du bruger ikke er for stort (start med noget der har ca. samme størrelse som din lillefinger)
  3. du vasker det grundigt inden du bruger det, og gerne kommer et kondom på, så du er sikker på at der ikke kommer bakterier op i røven
  4. du enten smider det væk, når du har brugt det, eller at du vasker det grundigt, og udelukkende bruger det til at onanere med. (Hvis man nu eksempelvis bruger skaftet fra en børste, så er det ret ulækkert at børste hård med noget der har været i røven, og det kan også være sundhedsskadeligt)
  5. du bruger noget til at smøre med. Det bedste er glidecreme, som er lavet til sex og onani. Det kan købes på apoteket. I nødstilfælde kan man bruge parfume fri intimsæbe istedet. 

 

Jeg håber det giver dig lidt at gå videre med. Husk at gå stille og roligt frem. Både i forhold til hvad du bruger, men også hvordan du gør. Stik det helt stille og roligt op, og se hvordan det føles. Måske er det slet ikke noget, du synes er rart. Måske er det vidunderligt. Jeg håber du finder ud af en god måde at gøre det på, så du kan finde ud af, om det er noget for dig. 

Mange hilsner Lasse

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program