Hej du

Tusind tak for dit brevkassespørgsmål. Jeg er rigtigt glad for, at du har mod på at skrive herind og bede om hjælp til noget, der er svært. Det er virkeligt sejt gået!

Du skriver, at du på det seneste er begyndt at bekymre dig rigtigt meget, og at det kan være rigtigt svært at stoppe dine bekymringer igen, når de først er startet. I den forbindelse spørger du ind til, hvordan du kan stoppe dine bekymringer. Først og fremmest vil jeg gerne have lov til at linke til Mindhelper, som har skrevet et indlæg omkring angst og bekymringer, som tager overhånd: HER. I deres indlæg kommer de omkring forskellige typer af angst og bekymringer, og de giver 14 gode råd til, hvordan man kan håndtere sine bekymringer, som, jeg synes, er ret brugbare. 

Som du også kan læse i indlægget, så er der mange ting, man kan gøre, når man bekymrer sig. Nogle af de ting, som jeg tænker, kan være særligt relevant for dig, er at flytte opmærksomhedsfokus og at give dine bekymringer et kritisk tjek. Derfor vil jeg gerne bruge lidt plads på at beskrive de to ting i dybden her.

Når du begynder at bekymre dig, kan du prøve at flytte fokus fra de negative tanker og bekymringer. Du kan fx prøve at flytte fokus ud på noget fysisk i dine omgivelser. Det kan fx være, at du kan fokusere på lydene omkring dig, der hvor du befinder dig. Det kan du gøre ved at lukke øjnene og lytte efter, om du kan høre biler, der kører forbi udenfor, et ur, der tikker eller fugle, der fløjter. Du kan også prøve at tælle træer udenfor eller tælle antallet af ord i underteksterne på din yndlingsserie. Du kan også prøve at flytte fokus indad ved fx at meditere eller dyrke mindfulness. 

Når du begynder at bekymre dig, kan du også prøve at give dine bekymringer et kritisk tjek eller realitetstjek. Det kan man gøre ved at stille sig selv kritiske spørgsmål omkring sine tanker for at finde ud af, om ens tanker er realistiske eller ej. Idéer til spørgsmål kan være: "Er det nogensinde sket før? Og hvad skete der dengang?", "Hvad er sandsynligheden for, at X er sket eller vil ske?", "Kender jeg til nogen, som X er sket for?", "Hvis det var min ven, som var i min situation lige nu, hvad ville han/hun så gøre?" eller "Hvad plejer der normalt at ske, når jeg står i den her situation?". Når man spørger ind til sine tanker på den måde, kan man finde ud af, om der egentlig er grund til at bekymre sig eller ej. Det kan nogle gange hjælpe med at få sat en stopper for bekymringerne.

Det lyder i dit spørgsmål som om, at du bekymrer dig meget og ofte. Derfor vil jeg gerne have lov til at nævne, at det også kan være en god idé for dig at tale med nogen omkring dine bekymringer. Når man sætter ord på det, der bekymrer en, kan det være med til at få bekymringerne til at virke mere håndgribelige, og det kan være nemmere at få givet dem et realitetstjek. Det kan også være, at det kunne være en god idé at tale med din læge omkring, hvordan du har det, når du bekymrer dig så meget. Det kan være rigtigt hårdt at tackle sine bekymringer på egen hånd, og det kan være, at det ville være rart for dig at få hjælp til det fx af en psykolog.

I dit brevkassespørgsmål skriver du også, at du er i tvivl om, om du kan have angst, når du ikke har nogen fysiske symptomer. Man kan sagtens have angst uden at opleve fysiske symptomer på angsten. Det kan også være, at man ikke er klar over, at der kan være tale om en fysisk angstreaktion. Når man får et angstanfald er de typiske fysiske symptomer ting som hjertebanken, svedtendens, åndenød eller kropsrystelser. Når man bekymrer sig meget, kan nogle af de fysiske symptomer være ting som hovedpine, ondt i nakken, svært ved at falde i søvn eller uro i kroppen. Man behøver ikke have alle symptomerne på samme tid, men måske du har oplevet nogen af dem, når du har bekymret dig meget?

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

De bedste hilsner
Marie