Normalt?

brevkassespørgsmål

Normalt?

brevkassespørgsmål af
Ano
14 år
Oprettet 5 år 9 måneder siden

Jeg tror måske at jeg er til pingviner. Dengang jeg spillede Club Penguin™ fik jeg tit oprejsning, og jeg onanere til iglooparties. Er det normalt????H

Svar: 

Hej Ano

Det er meget forskelligt, hvad folk tænder på seksuelt, og derfor er det også helt okay, at du tit får oprejsning, når du spiller Club Penquin og onanere til iglooparties. Det er det, der tænder dig, og derfor er det helt normalt for dig lige nu, mens noget andet er normalt for andre.

Når jeg skriver, at det er normalt for dig lige nu, så er det fordi, at den slags ofte ændrer sig meget, og specielt når man er ung. Når man er i puberteten, så er det nemlig meget almindeligt at ens hormoner og tanker om sex pisker rundt i kroppen. Det er derfor også et tidspunkt i ens liv, hvor man er igang med at blive klogere på sig selv, sin krop, og hvilke forskellige ting man tænder på. Så lige nu tænder du på pingviner og om noget tid vil du måske opleve, at det er noget helt andet, der ophidser dig seksuelt. 

Nu kender jeg ikke så meget til Club Penguin, men ud fra det jeg kan se, så fornemmer jeg, at det er et spil, hvor der er mulighed for, at man kan opbygge venskaber og være social med de andre brugere. Det får mig til at tænke på, om du måske tænder på pingvinerne, fordi du har opbygget en relation til de forskellige brugere, og derfor ubevidst forestiller dig, hvem der sidder bag den enkelte pingvin? Det er bare en tanke, det er slet ikke sikkert, at det er sådan, og så er det også helt ok.

Så for at svare på dit spørgsmål, så er det lige så normalt at tænde på pingviner i et spil, som det er at tænde på al mulig andet. Det er kun godt at være nysgerrig på sig selv og sin seksualitet, og så længe man ikke gør noget ulovligt, så er det helt ok at tænde på forskellige ting. 

De bedste hilsner fra Maren

Marens billede
Maren fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program