Kære søde Nikoline.

 Først og fremmeste vil jeg sige at det er rigtig stærkt, at du har taget dig mod til at skrive ind til os, jeg skal prøve at hjælpe dig så godt som jeg kan.

 Når jeg læser dit brev kan man tydelig fornemme, at du står overfor en svær situation, og det er helt forståeligt, at du føler dig usikker på, hvordan du skal håndtere det. Selvom du ikke har en officel diagnose er det stadig muligt at søge en form for støtte fra skolen. 

 Jeg vil anbefale, at du til en start fx tager kontakt til en studievejleder for at snakke om dine bekymringer og de udfordringer, du står overfor.

En studievejleder kan som regel være i stand til at hjælpe med at finde de nødvendige ressourcer og tilpasninger, der kan lette din overgang til gymnasiet samt tiden i gymnasiet. Det kan fx inkludere ekstra støttetimer, alenerum til skriftlig eksamener eller andre hjælpemidler. 

 Måske kan du også overveje at indbringe udtalelse fra din psykolog, så gymansiet også kan se hvad de særlig skal tage hensyn på denne måde kan der måske skabes et mere sammenhængende støttesystem for dig.

 Jeg bemærker også du siger du helst ikke vil være 18, og starte på gymansiet, hvis dette er fordi du syntes det er for gammelt kan jeg personligt fortælle der i min gymansieklasse var 5 som allerede var 18 da de startede i 1.g, så der er ingen skam i at starte som 18-årig. 

 Skulle det være sådan at en almindelig stx virker for overvældende, kan du også overveje alternative uddannelsesmuligheder som fx kan tilbyde e-learning eller fjernundervisning, dette kan muligvis giver mere fleksibilitet og tilpasning til dine behov.

 Jeg vil runde mit skriv af med at sige husk på, at det er okay at tage sig tid til at vælge den uddannelse, der passer til dig og dine behov. Uanset hvilken beslutning du træffer, er det vigtigt at prioritere din mentale sundhed og søge støtte fra dem omkring dig.

 Håber mit skriv kan hjælpe dig lidt, og jeg vil ønske dig al held og lykke

 Venlig hilsen Kylie.