muslim vs. dansk

brevkassespørgsmål

muslim vs. dansk

brevkassespørgsmål af
melissa
19 år
Oprettet 5 år 9 måneder siden

hej. Jeg er en muslimsk pige og er i kontakt med en dansk fyr, som har haft en udlandske kæreste i 3 år førhen. Han har derfor haft nysgerrighed omkring islam ift. at konvertere da en muslimsk pige skal have en muslimsk mand, men det gik ikke for dem fordi han ikke kunne gennemføre og konvetere. Jeg er nu i den situation at jeg føler han har spildt min tid, da han giver udtryk for at han ikke er

interesseret i at søge viden eller lignende... men hvorfor rode ud i samme situation når han kender resultatet? jeg er frustreret og ved ikke hvordan jeg skal udtrykke det for ham.. og hvordan jeg kan få ham til at give det en chance? jeg ved ikke hvordan min reaktion skal være, for jeg vil gerne have ham i mit liv... men han ved udmærket godt det ikke kan fungere? men hvorfor sætte mig i den situation? hvad og hvordan kan vi tale om tingene? jeg er forvirret. 

Svar: 

Hej Melissa!

Tak for dit brev. Det er et multikulturelt dilemma, som jeg tror andre unge kan genkende. Først, skønt at du har mødt en fyr, som du har det godt med. Du udtrykker klart, at en muslimsk kvinde skal have en muslimsk mand. Da du jo er faldet for en dansk fyr er muligheden, at se på hvad andre tænker om det emne. En hjemmeside jeg fandt er denne http://islamstudie.dk/?page_id=1759.

Du er 19 år, så jeg tænker at uanset din muslimske baggrund, har du tid til at undersøge hvilke fyre, der passer til dig. Da jeg formoder du ikke skal giftes lige med det samme. Dernæst kommer din religiøse overbevisning, som er en naturlig del af dig, som jeg tror vil få sin rette plads, når du oplever et langvarigt gensidigt kærlighedsforhold.

Det der fanger min opmærksomhed er, at du har mødt en dansk fyr, som du ved har været sammen med en muslimsk kvinde før, men gik ud af det grundet religionen. Så måske han er lige så forvirret som dig, for han tænker måske, at du netop ville give ham en chance, fordi du kendte til hans tidligere kæreste-dilemma. Er det en mulighed ikke at tænke ægteskab lige nu, men bare nyde, at I kan lide at være sammen? Måske han en dag vil konveretere, han ved det bare ikke endnu. 

Du skriver du gerne vil have ham i dit liv, jeg hører det som, at du holder meget af ham som kæreste. Er det en mulighed at fortælle ham det? Du kan få fortalt, at du er nervøs for at involere dig, for du er bange for at han vil gøre det sammen som med den tidligere kæreste. 

Jeg ønsker for dig, at du må udforske kærligheden og finde derhen, hvor der er plads til dig og din religion.

Held og lykke 

Anne-Sophie

 

 

 

Anne-Sophies billede
Anne-Sophie har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program