Træt af det
Træt af det
Hej, hvad kan man gøre hvis en fyr virkelig bare ikke fatter at man ikke er interesseret i ham, lige meget hvor mange signaler man sender og man endda også har sagt det direkte til ham før?
Hej,
Mange tak for dit spørgsmål her i brevkassen. Jeg kan godt forstå, at det er et problem for dig, at den her fyr ikke vil forstå en hentydning og endda en direkte afvisning. Det er ikke okay, og han skal respektere dit nej.
Du skriver, at du tidligere har forsøgt at sige til ham direkte, at du ikke er interesseret i ham. Måske at måden hvorpå du sagde det til ham ikke gav mening for ham, og at du derfor måske skal forsøge at sige det til ham på en anden måde? Jeg kan sagtens forstille mig, at det må være enormt frustrerende, at han ikke forstår de signaler, som du sender til ham, men hvis han har et godt øje til dig, så kan det nogle gange godt være svært at indse, at modparten måske ikke deler samme interesse.
Derudover tænker jeg, at du måske kan give det lidt tid (selvom at det kan være svært lige nu). Måske hans interesse for dig vil aftage med tiden.
Jeg håber, at det løser sig for dig.
De bedste hilsner
Sara