Mundtørhed

brevkassespørgsmål

Mundtørhed

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 2 år 5 måneder siden

Hej Jeg har døjet med mundtørhed længe altså i flere måneder og tager intet medicin som kan være skyld i det. Men har tænkt på om mavesyre/reflux være skyld i det?

Svar: 

Hejsa

Tak for dit spørgsmål.
Mundtørhed er en egen oplevelse og sjøldent måler man på den egentlige mængde af spytproduktion. Det er hyppigst relateret til medicinindtag eller opstår i forbindelse til kræftbehandling.
Du skriver at du ikke medicin, og tænker som udgangspunkt at du er sund og rask. Der er mere sjældne tilstande som også kan give mundtørhed, fx. sukkersyge (og samtidig stor tørst og hyppige vandladninger) eller Morbus Sjøgrens (tørhed i øjne og mund, overvældende træthed og muskel og ledsmerter).

Mundtørhed er ikke relateret til en overproduktion af mavesyre/refluks. Det vil typisk give en mere brændende fornemmelse i hals og spiserør, sure opståd og muligvis ondt i mavesækken.

Hvis du har flere af ovenstående symptomer, kun oplever at det bliver værre eller hvis symptomerne bliver ved,  bør du blive undersøgt nærmere hos din egen læge.
Du kan ellers prøve at øge din spytproduktion lidt ved at tygge tyggegummi og se an om det ikke går over.

God bedring.
MVH Line

Nedenstående er nogle gode råd til mundtørhed fra sundhed.dk. 

Prøv at skifte til en fluortandpasta, som ikke indeholder skummemiddel (natriumlaurylsulfat). Skummemidler kan ødelægge den beskyttende spytfilm i munden Stimulere udskillelsen af spyt vha. sukkerfrie sugetabletter eller tyggegummi. Den gavnlige effekt af denne type produkter kan øges yderligere, hvis de også indeholder fluor Rengør tænder, tunge og mundhule grundigt. Brug tandbørste, tandtråd og tandstikkere Rengøring af mund og tænder og brug af tandpasta med fluorid bør ske lige efter måltider Undgå søde sager og sukkerholdig saft og drikke. Disse produkter forværrer mundtørheden Drik rigeligt og ofte vand. Hvis man er tør i munden om natten, kan man gurgle munden med lidt vand, før man synker det Du kan købe præparater til at fugte munden med. som f.eks. mundspray, mundgel eller sugetabletter, på apoteket. Disse hjælper nogen, men vand på sprayflaske giver ofte lige så god effekt

LineHs billede
Line fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program