Mit dumme liv!

brevkassespørgsmål

Mit dumme liv!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 4 måneder siden

Hey Jeg vil ikke sige, jeg aldrig kommer hjem igen. Men har boet i plejefamilie, siden jeg blev født, pga. at min rigtige mor og far tog stoffer. Min mor tog det også, da jeg lå inde i hendes mave – derfor har jeg været et abstinensbarn (hvordan det end staves;). Og jeg har ikke set min far i 10 år og min mor i fire år (jeg er 15 år nu). Vi havde aftaler med dem – og har det stadig – at de kunne komme en gang om måneden og besøge mig, men det var kun min mor, der kom engang imellem. Så jeg kunne ikke stole på, om hun kom eller ej. Min far har truet min plejefamilie med at slå dem ihjel, men det gjorde han ikke. Min mor har været luder, og det samme har min far også. Derfor har jeg det også lidt svært for tiden. Min mor har også engang været kærester med en, der stak hende, og han sagde, at hun ikke måtte komme og besøge mig. Men har fået at vide, at min mor og far er sammen igen. Jeg har fået min fars mail, hvor vi skriver lidt sammen. Men jeg bliver så skuffet, for han virker ligeglad med mig! Håber der er nogle, der kan hjælpe. Der er mange flere ting, der er sket, men kan ikke sidde og skrive det hele.

Svar: 

 Hej Isabella,

Åh, hvor er det trist at læse dit brev! Men du lyder heldigvis til at være en stærk og intelligent person.
 
Jeg er selv vokset op med en mor, som drak meget, da jeg var barn, og jeg synes, det sværeste dengang, og også i dag, er, at man føler, at ens egne forældre hellere vil drikke eller tage stoffer i stedet for at være forældre! Det gør bare så ondt, og man kan ikke forstå, hvorfor de hellere vil have sådan et trist liv.
 
Jeg tror aldrig, man kan lære helt at forstå, hvorfor det skal være sådan, men jeg tror, man kan lære at leve med det, så man selv kan få et godt liv. Jeg tror, at min mor drak alkohol, fordi hun ikke kunne finde ud af at lade være og altså ikke, fordi hun ikke ville være sammen med mig, men fordi hun simpelthen ikke vidste, hvordan hun skulle stoppe med at være fuld hele tiden! Jeg synes i hvert fald, det er nemmere at tænke på det på den måde, og så bliver jeg ikke så ked af det. 
 
Jeg er i hvert fald sikker på, at alle forældre prøver at gøre det bedste for deres børn, men nogle gange er det alligevel ikke godt nok, og så bliver vi nødt til at bo hos en plejefamilie. Jeg håber, du har en rigtig god plejefamilie, som kan hjælpe dig og være der for dig, når dine biologiske forældre ikke kommer som aftalt.
 
Jeg kan godt forstå, at du bliver skuffet over, at din far virker ligeglad. Men det er jo ikke sikkert, at han er ligeglad - måske er han bare ikke så god til at skrive mails, eller måske ved han ikke, hvad han skal skrive, fordi han ikke har set dig i 10 år? Men hvis du bliver ked af at skrive med ham, kunne du måske tage en pause eller aftale, at han kun skal skrive til dig, når han har det godt. Jeg synes ikke, at børn skal gå og være kede af det, fordi deres forældre bliver ved med at skuffe dem. Så er det nogle gange bedre at vente med at tale sammen, til man selv bliver ældre, eller til ens forældre ikke drikker eller tager stoffer mere.
 
Du skriver, at der også er mange flere ting, der er sket, og jeg kan godt forstå, at du ikke kan sidde og skrive det hele på én gang, men hvis du har lyst, må du meget gerne skrive igen - jeg vil gerne læse og svare på dine breve. 
 
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt.
 
De bedste tanker fra Camilla

 
 

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program