Kære dig, 

Det lyder helt vildt svært, det du oplever lige nu. Det må være virkelig hårdt for jer begge at opleve, at der bliver lavet regler for, hvorvidt I må ses eller ej, når nu I har det så godt sammen. 

Jeg kan sagtens forstå, at du bliver virkelig frustreret over situationen - måske endda vred - og har svært ved at acceptere, at det her sker. Det kan være helt enormt frustrerende, når nogen træffer en beslutning for én, som man ikke er enig i, og så heller ikke rigtig forklarer hvorfor. Man kan blive helt desperat for at forstå, hvorfor de tænker sådan. Samtidig kan jeg også forestille mig, at det må gøre dig ked af det at føle, hans forældre ikke vil have, I er venner. Det må være virkelig ubehageligt at føle, at de dømmer dig uden rigtig at kende dig. Jeg tænker på, om det kan være en mulighed for din ven og dig simpelthen at sætte jer ned og tage en snak med hans forældre? Altså helt stille og roligt give dem en mulighed for at forklare, hvorfor de har truffet den beslutning, de har. Det kan også være en god mulighed for dig at vise, at du altså kun ønsker din ven godt og bare gerne vil være venner med ham. Måske du kan forklare dem, at du virkelig holder af ham som ven og virkelig værdsætter det han giver dig? Hvis det er svært at få det sagt, kan det være du kan skrive et brev til dem? Måske lidt som det, du har skrevet her?

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og at det hele løser sig. 

Kærlig hilsen 

Sophie