Døgn rytme

brevkassespørgsmål

Døgn rytme

brevkassespørgsmål af
Brian
15 år
Oprettet 11 måneder 3 uger siden

Hej er en 15 årg dregn der lige er begyndt i skole igen jeg har været så træt jeg har sovet til klokken 9 10stykker om morgen hvordan lader jeg vær med at være så træt jeg vil gerne følge med i min tim men det er svært

Svar: 

Kære Brian.

 Tak for dit spørgsmål til brevkassen.

 Hvis man ofte er træt kan alting godt blive meget udfordrende, især når du skal følge med i skolen.  Jeg vil prøve at liste nogen små råd du kan overveje for at få styr på din døgnrytme

 Regelmæssig søvn/søvnplan: Dette råd giver lidt sig selv, men forsøg så godt du kan at opretholde en regelmæssig søvnplan. Prøv fx at gå i seng og stå op på samme tid hver dag for at hjælpe din krop med at etablere en sund rytme, det kan måske også hjælpe at sætte en alarm på telefonen der fx minder dig om du skal gå i seng fx kl 22:00.

 Godt søvnmiljø: Prøv evt også at skabe et behageligt sovemiljø. Fx kan du mørklægge dit værelse helt eller delvist, undgå telefon eller kørende tv før sengetid, og sørg for, at din seng er komfortabel.

 Fysisk aktivitet: Motion er en rigtig god metode til at hjælpe med at blive træt til senere. Søvn kan hjælpe med at øge dit energiniveau og forbedre søvnkvaliteten. Prøv at dyrke regelmæssig motion i din hverdag- løb fx er en god måde at aktivere søvnen senere. 

 Sunde kostvaner: Spis ikke alt for store måltider sent om aften. Prøv at spise små-mellem potioner og husk også at spise fødevarer med protein og sunde kulhydrater (fx fuldkornsbrød, pasta, frugt og grønt), disse to ting kan hjælpe med at regulere dit energiniveau.

Drik en masse vand: Sørg for at drikke godt med vand i løbet af dagen, dehydrering kan nemlig føre til træthed og evt også hovedpine. Så hav altid en vandflaske med dig når du er i skole, hvis du ikke allerede har det.

 Hvis trætheden stadig fortsætter, og det forsat påvirker din koncentration til at følge med i timerne, kan det måske være en god ide at tale med dine forældre eller en læge for at få yderligere hjælp og rådgivning til hvordan du får styr på din døgnrytme eller om der måske er noget andet underliggende bag trætheden.

 Håber mine råd kan hjælpe dig lidt med at få styr på din døgnrytme, og jeg vil sende en masse god energi i din retning.

 Venlig hilsen Kylie.

cyberhuskyles billede
Kylie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program