Tiktok

brevkassespørgsmål

Tiktok

brevkassespørgsmål af
Tiktoker
13 år
Oprettet 4 måneder 3 uger siden

Hej. Mig og min veninde har en fan profil er tessa, vi elsker tessa. Men vores profil med 2000 fans bliv banned her imorgens. Vi ved ikke hvad vi ska gøre for vi har ikke fået nogle meddelelse.. vi rigtig kede af det håber i kan hjælpe med at få vores tiktok profil tilbage kh tiktokerne😭

Svar: 

Kære tiktokerne,

Tak for jeres spørgsmål. Jeg kan godt forstå, at det er vildt frustrerende at få banned sin konto. ØV!

Nu ved jeg ikke hvorfor TikTok har lukket jeres konto. Hvis I er blevet banned ved en fejl, så har TikTok lavet en guide til hvad man skal gøre her: https://support.tiktok.com/en/safety-hc/account-and-user-safety/account-...

Oversat til dansk ville det lyde sådan her:

Min konto blev banned ved en fejltagelse

Konti, der konsekvent overtræder retningslinjerne for fællesskabet, vil blive banned fra TikTok.

Hvis din konto er blevet banned, modtager du en bannermeddelelse, når du næste gang åbner appen og informerer dig om denne kontoændring.

Hvis du mener, at din konto er blevet banned ved en fejltagelse, så fortæl os det ved at indsende en appel.

Sådan indsendes en appel:

1. Åbn meddelelsen.

2. Tryk på Appeal.

3. Følg instruktionerne.

 

Nu har jeg ikke set jeres konto og det indhold I har lagt op, men måske er I blevet banned fordi I har overtrådt nogle retningslinjer - altså reglerne på TikTok. Det kunne eksempelvis være ophavsretten.

Ophavsret - som på engelsk hedder copyright - handler om, at man som "skaber" af billeder, videoer, musik osv., ejer materialet og har retten til at bestemme over hvad det må bruges til. På den måde sikrer man, at der ikke kommer nogen og misbruger eller tager ejerskab over det man har lavet. Det kan være ret kringlet at forstå, og mange overtræder ophavretsloven helt uden at vide det, fordi man jo bare deler billeder, videoer og musik i ét væk på sociale medier. Men det er altså noget, som er enormt vigtigt - i nogle tilfælde kan man få store bøder hvis man ikke overholder reglerne. Det tror jeg bestemt ikke er tilfældet i jeres situation, men det er meget godt at vide. Så når man deler noget, skal man altså være opmærksom på hvor billederne/videoerne/musikken kommer fra og om man "lov" til at dele det (er det eksempelvis "open source" - gratis - at bruge, eller står der på billedet/videoen, hvem der har lavet det?). Det kunne være det var her I skulle starte, og så lige tjekke jeres indhold igennem? Kunne være et forsøg på at undgå, at blive banned igen :)

TikTok skriver om reglerne for copyright her: https://www.tiktok.com/legal/copyright-policy

I kan også læse meget mere om ophavsret og sociale medier her: https://journalistforbundet.dk/sociale-medier-og-ophavsret

Jeg håber I kunne bruge mit svar til noget og at I snart får jeres konto tilbage!

Kh Anna

cyberhusannasofies billede
Anna Fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program