Min stemme

brevkassespørgsmål

Min stemme

brevkassespørgsmål af
Marie
14 år
Oprettet 3 år 11 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 14 og jeg syns min stemme er meget mørk især når jeg er pige. Så er det mening eller går pigers stemmer også i overgang på et tidpunkt skal jeg vente på det sker eller....??? føler bare min stemme er meget mørk og drenge arti. 

Svar: 

Hej Marie.

Jeg kan godt forstå, at du undrer dig over, om det er meningen, at din stemme er mørk i forhold til at du er en pige. 

Når man kommer i puberteten, så sker der en masse ændringer med ens krop og ens psyke. For drenge sker der bl.a. det, at deres stemme går i overgang og bliver dybere. Men faktisk bliver pigers stemmer også dybere, når de kommer i pubertet. Bare ikke i lige så høj grad som drenges, og en piges stemme vil heller ikke knække på samme måde, som drenge oplever det.

Så det er faktisk meget naturligt, at din stemme bliver en smule dybere. Derudover er der også forskel på stemmer, så nogle kvinder vil have dybere stemmer end andre, og nogle mænd vil have lidt lysere stemmer. 

Forskning har faktisk vist, at dybere stemmer udstråler troværdighed, ro og autoritet, så det er ikke nødvendigvis helt skidt at have en lidt dybere stemme som kvinde :-) 

Mange hilsner
Laura

LauraPernilles billede
Laura har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program