Kære A,

Tak for dig brev. Jeg kan sagtens forstå din frustration og dit dilemma. Det lyder til, at du er en fyr der prøver at tale om tingene, hvilket er rigtig fint. Det er ofte noget vi her i brevkassen ender med at råde folk til at gøre, for at man i fællesskab kan komme frem til en løsning.

Du skriver, at din kæreste og dig har været sammen i halvandet års tid og at I er glade for hinanden. Hun har angst, ADHD og en mild form for autisme. Det lyder derfor også som om, at hun har nogle svære ting at kæmpe med. Du skriver derudover også, at hun tvivler på egne beslutninger, hvilket får mig til at tænke, at hun formegentlig har et dårligt selvværd.

Dit dilemma er, at du har et ønske om at dyrke sex offentlige steder, men at det ikke lyder som om det er noget din kæreste har lyst til. Jeg vil prøve at beskrive de tanker jeg får, når jeg læser dit brev.

Når jeg læser det du skriver, så tænker jeg som sagt, at din kæreste formegentlig har dårligt selvværd, hvilket jo i bund og grund betyder, at hun ikke synes hun er god nok som hun er, hun tvivler på sine evner og talenter. Og måske hun også føler sig rigtig usikker, når I har sex? Jeg tror ofte, at når piger vælger at være "søstjerner" under sex, er det ikke et udtryk for dovenskab eller initiativløshed, men i høj grad et spørgsmål om, at hun simpelthen ikke ved hvad hun skal gøre, bliver nervøs for ikke at gøre det godt nok, og derfor ender med slet ikke at gøre noget. Og hvis hun ikke føler sig tryg i jeres "private" sexliv, hvordan skal hun så føle sig tryg ved at have sex et offentligt sted som for mange mennesker vil være grænseoverskridende. At du tager snakken med hende, kan derfor også godt ske at blive lidt af en mavepuster for hende, for der bliver hun jo netop bekræftet i sin (måske) frygt: at hun ikke er god nok, at hun gør noget forkert, at du ikke nyder sex med hende osv.

Dermed ikke sagt at du ikke skal snakke med hende om tingene, for det bør man selvfølgelig i et voksent forhold, men måske du skal være meget opmærksom på hvordan du formulerer dig overfor hende. Du skriver at du "forventer" spontane handjobs og initiativ. Det er ofte ikke ret sexet for nogen at føle der bliver forventet forskellige seksuelle ting af dem og at man ligesom "skylder" for ikke at gøre det godt nok. Istedet kan du jo prøve at hjælpe hende og guide hende lidt under sex og når hun ligger stille, kan du sige til hende, om hun har lyst til fx at ride dig, osv. Derudover kunne det måske også være rigtig fint, hvis du roser hende og siger når noget hun gør er rart, sådan så hun lærer din krop at kende og hvad du kan lide, og dermed også får mere selvtillid ift. jeres sexliv. Og jeg tror måske også, at hun har brug for at føle sig en smule mere ligeværdig med dig, når du ligefrem skriver at du "forventer" seksuelle ydelser fra hende som om hun skal sige "tak".

Derudover så tænker jeg også, at når hun giver udtryk for at hun ikke føler du gør nok for hende, at du bliver nødt til at have et stort fokus på at gøre noget hun tænder på og synes er dejligt (som du også siger du vil arbejde på). At hun føler sig værdsat, og at du forsøger at gøre det hun kan lide, vil på sigt også gøre at hun føler sig mere tryg og glad, og hvis hun er rigtig tændt, vil hun også typisk have nemmere ved at smide hæmningerne. Med andre ord så gå ind i hvad du kan gøre for hende, istedet for at forvente en masse hun skal gøre for dig.

På denne måde tænker jeg, at du i højere grad kan opbygge jeres sexliv og gøre hende tryggere og gladere og dermed også til en bedre sexpartner - ligesom du vil være for hende.

Først når din kæreste forhåbentlig er blevet tryggere og I har fået et bedre sexliv, tænker jeg, at det vil være realistisk at tage samtalen omkring din fetish, at dyrke sex i det offentlige, for det vil selvfølgelig være nemmere at få hende med på idéen, hvis hun føler, at hun kan gøre det til en fræk oplevelse for dig. Men det kan også være, at det bare ikke er noget, hun på nogen måde har lyst til, og det må du jo så vælge, om du kan acceptere og leve med. Man får ikke en glad kæreste eller et godt forhold ved at tvinge, presse, tigge, forvente eller blive sur, for alle er forskellige og har forskellige lyster. Derudover har hun problematikker som angsten som også gør, at det hele kan være meget mere grænseoverskridende for hende, og det er selvfølgelig også et hensyn du må tage, når du nu har valgt hende. Og hvis du kommer frem til, at du ikke kan leve uden at have sex i det offentige, så er det i mine øjne den eneste udvej, at gå fra din kæreste. Inden du evt. vælger at gøre det, så kan I jo selvfølgelig altid snakke om at gradbøje "offentlig sex" og fx starte et sted I med sikkerhed ikke vil blive opdaget, for på den måde måske at vænne din kæreste til tanken - eller måske endda åbne hendes øjne for at det også er noget hun tænder på.

Så for lige at samle det hele: Man skal to til god sex, og for at få det ud af jeres sexliv som du ønsker, tænker jeg, at du er nødt til at hjælpe din kæreste med at blive bedre, men også blive bedre til selv at tilfredsstille din kæreste, for først derefter vil det kunne være din kæreste har lyst til at have sex med dig i det offentlige, fordi hun måske kommer til at tro mere på sig selv og på at oplevelsen bliver god. Lyst og hvad man tænder på at dog forskelligt, og derfor er der jo selvfølgelig også en risiko for, at hun fortsat ikke har lyst, og i så fald må du finde ud af hvad du vil gøre og tage stilling til om du kan leve uden offentlig sex eller det vil være for stor en ting at give afkald på for dig. Derudover synes jeg det er vigtigt, at du fjerner tankegangen med at du "forventer" handjobs som en form for betaling for at hun "bare" ligger som en søstjerne og på den måde lidt indirekte siger, at du er bedre end hende. For hvem har lyst til at have sex med én der føler sig som den "bedste", mens man måske lidt selv kommer til at føle sig som et nul. Jeg håber du forstår min pointe, men måske det sommetider er det hun føler når der bliver forventet seksuelle ydelser fra hende :-)

Held og lykke.

Mange hilsner

Christina.