Kære dig 14 år..

Det gør mig ondt, at din mor døde sidste år og jeg kan godt mærke på dig, at du savner hende meget lige nu. Det kan jeg godt forstå, fordi ligegyldig hvordan ens liv ser ud og hvad man har oplevet, så er det svært at miste en som var rigtig tæt på.

Når det sker, så kan det næsten føles som om man mister noget af sig selv og man kan godt sidde og føle sig helt ensom bagefter. Det er en stor sorg og det kan godt tage lang tid før man kan begynde at se lyset igen og det kræver faktisk at man får hjælp til at komme videre i sit liv på en god måde.

Lige nu tror jeg du savner din mor rigtig meget på grund af to ting:

1. Du skriver, at din far slår dig og du skal vide med det samme, at det må han ikke og det er ikke okay han gør det. Det er hårdt at være i og jeg kan godt forstå du ikke ved hvad du skal gøre.

Jeg tror du savner din mor endnu mere lige nu, fordi din far ikke er sød ved dig. Og det første jeg synes du skal gøre er, at få sagt det her til en voksen. Din far skal ikke have lov til at slå dig mere, men det er noget du har brug for hjælp til at stoppe. Du kan ikke stoppe det alene.

Derfor skal du få det fortalt til din lærer, din læge, eller måske venindes mor/far. På den måde er hemmeligheden kommet frem og du kan få den hjælp og støtte der skal til.

2. Der er to grunde til at det er så vigtigt at du får det her sagt. For det første vil det gøre at din far ikke får lov til at slå dig mere og du kan begynde at få en mere tryg og rar hverdag. For det andet kan du begynde at sørge over din mor.

Lige nu fylder din far så meget, at jeg tror det er svært for dig at få arbejdet med din sorg.

Det her med at arbejde med sin sorg, ja det lyder så flot, men faktisk betyder det at du får lov til at huske alle de gode ting ved din mor og får lov til at snakke om din mor, både de gode og de dårlige minder. Når man snakker om den man har mistet, så falder der på en måde nogle brikker på plads inden i, og selvom det stadig kan gå ondt, så kan man bedre se fremad i livet.

Det handler nemlig om, at du godt kan blive ved med at være sammen med din mor, men det er på en anden måde end før hun døde. Nu skal du være sammen med hende inde i hjertet og i minderne om hende. Det kan faktisk godt lade sig gøre, men du skal have hjælp til at lære hvordan man gør.

Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært at få sagt de her ting til andre voksne og sommetider skal man lige tage tilløb til det. Men du skal vide, at hjælpen er der når du beder om den og at de voksne vil hjælpe dig lige fra starten.

Du kan for eksempel skrive et lille brev til din lærer og faktisk kan du brug det som du har skrevet til mig. Det er kort og præcist og nok til at den voksne der læser det ved, at du mener det her alvorligt. Og så vil de hjælpe.

Jeg synes også du skal kigge forbi chatten her i Cyberhus, fordi her kan du anonymt chatte med en voksen som også gerne vil lytte og prøåve at hjælpe. Udover at det bare kan være rart at snakke med en voksen om det, så kan det også være en god måde at øve sig på.

Så kære du.. du fortjener at få det nemmere og det er så godt at du har skrevet ind til mig. Vi er mange voksne der står klar til at gribe dig, hvis du kan tage det næste skridt og det håber jeg du gør..

De bedste hilsner Charlotte