Kære Melissa,

Øv hvor må det være en frustrerende situation. Normalt vil jeg i en lignende situation altid råde folk til at tale om det, men det er tydeligt, at det har du forsøgt. Og tilsyneladende taler du for døve øren. 

Det tænker jeg der kan være flere årsager til, men umiddelbart, ud fra det du skriver, får det mig til at tænke, at det måske er fordi din kæreste skammer sig over situationen. Både mænds og kvinders seksualitet og sexdrive er enormt tabuiseret i hver sin retning. Mænd forventes at have lyst til sex hele tiden, mens kvinder forventes at have lyst markant mindre. Men sådan hænger verden bare ikke sammen. Slet ikke. Men hvis man går og tror, at det er sådan det skal være, kan det føles ubehageligt, og måske ligefrem pinligt og skamfuldt, hvis man ikke lever op til de forventninger. Jeg tænker, at det måske kan være noget af det, der er på spil for din kæreste. Især også, når du siger han har været dig utro, for at "få sit tal op". Det får mig til at tænke, at han måske går mere op i sit seksuelle image udadtil, og hvad andre tænker om ham, end hvad han egentlig har lyst til. For mange mænd er der rigtig meget mandighed bundet op på deres seksualitet og seksuelle drive, og derfor kan det være dybt ubehageligt for dem at blive konfronteret med, at noget ikke er som det skal være.

Samtidig kan jeg heller ikke lade være med at tænke, at der er noget, der skurrer. For du skriver, at han ser porno og at han har været dig utro, men at han samtidig ikke vil have sex med dig. I hvert fald ikke så meget, som du gerne vil. Det får mig til at tænke, at der nok er en vis mængde sandhed i dine tanker om, at han bare ikke tænder på dig. Det er en væmmelig tanke at skulle forholde sig til, men det er ikke desto mindre en vigtig tanke.

The man's got a point

Jeg tænker derfor, at din kæreste har en pointe når han siger, at du "skal finde en anden, hvis du vil have et forhold med meget sex". Når man er i et forhold er der ingen garanti for, at ens sexlyst matcher ens partners. Nogle gange har begge parter lige meget lyst, andre gange har den ene mere lyst end den anden. I nogle forhold ligger fordelingen af lyst fast, i andre svinger den over tid, hvor man skiftes til at være den, der har mest lyst. De fleste mennesker oplever, at de i nogle perioder har mere eller mindre lyst end i andre perioder.

Når der er et mismatch imellem hvor meget sex hver part synes er passende, kan der opstå frustrationer som dem du beskriver. Og her er man, som din kæreste også pointerer, nødt til at gøre op med sig selv om man kan leve med det mismatch eller det skaber så stor en frustration, at det går ud over ens glæde og tilfredshed i forholdet.

Samtidig tænker jeg også, at det er vigtigt du passer på dig selv i det her. For når jeg læser dit brev får jeg indtrykket af, at du vil din kæreste mere end han vil dig. Og det er ikke et godt udgangspunkt for et sundt og lykkeligt forhold. Så selvom tanken om ikke længere at være sammen kan være vildt skræmmende, så er det også vigtigt at du lytter til dig selv, og mærker efter hvordan du har det. For man skal ikke blive i et forhold for enhver pris. Og andre skal ikke have lov at udnytte én og gøre hvad der passer dem med én. For mig lyder det lidt som om det er det din kæreste gør med dig. Han gør hvad der passer ham, og han er sammen med andre, uden tanke på hvad det gør ved dig.

Jeg får en tanke, og det kan sagtens være, at det er helt ude i hampen, men måske gør han det her, fordi han et eller andet sted håber på, at du vil blive så tilpas vred på ham, at du gør forholdet forbi. Så han slipper for at være the bad guy, som gjorde forholdet forbi. Men uanset hvordan det bliver vendt og drejet, så er han the bad guy. For det er ham, der er dig utro, og det er ham, der ikke respekterer dig nok til at kunne tage en ordentlig samtale om det.

Tal sammen - igen

Det er rigtig svært at snakke med én, der reagerer med vrede og afvisning, når man prøver at give udtryk for hvordan man har det og de frustrationer man mærker. Jeg synes dog stadig du skal give det et skud mere, hvor du sætter nogle tydelige rammer for samtalen, inden du går i gang med at snakke. Sørg for at fange din kæreste på et tidspunkt, hvor der er ro på, og hvor I har god tid og plads til at snakke stille og roligt. Fortæl ham, at der er nogle ting du har brug for at få sagt til ham, og brug for at I taler om. Sig til ham, at du gerne vil have lov at tale helt færdig, inden han begynder at sige noget. Den del er meget vigtig. Han må ikke sige noget eller reagere, før du har fortalt ham alt, hvad du har på hjerte. Hvis han får lov at reagere på det du siger, inden du er færdig med at tale, risikerer du, at han ikke hører noget som helst af hvad du siger, fordi han har travlt med at gå i forsvar og med at blive vred.

For at skabe de bedste rammer for, at han rent faktisk hører hvad du siger er det vigtigt, at I er i et neutralt eller positivt stemningsleje, når samtalen starter. Og så er det vigtigt, og det kan ikke understreges nok, at du bevarer roen, når du taler og holder bolden på din egen banehalvdel. Hvis du først begynder at blive vred eller begynder at beskylde ham for at gøre noget forkert eller begynder at angribe ham, så lukker han i. I stedet for at kaste med mudder er det meget bedre at sige ting som "jeg bliver ked af det, når...", "det frustrerer mig, at vi ikke har sex", "jeg føler mig fravalgt, når...", "da du var mig utro gjorde det ... ved mig", osv.

Når jeg læser dit brev få jeg det indtryk, at det du allerhelst vil er at få en forståelse for, hvorfor tingene er som de er. Det er vigtigt, at du gør det helt tydeligt for din kæreste, at det er dit udgangspunkt for samtalen. At det ikke handler om at finde fejl ved ham, men derimod handler om at forstå, hvad det er der gør, at situationen ikke er optimal lige nu. For umiddelbart lyder det på dit brev til, at I har det godt og er glade for hinanden. Men at der er det her ene aspekt, hvor I går helt skævt af hinanden. Hvis jeres forhold skal fungere, så skal I have det løst. På den ene eller anden måde. Og den bedste vej til at finde en løsning er ved at kunne tale om det. Der kan derfor også være en pointe i, at du fortæller din kæreste, at når du bliver ved med gerne at ville tale om det, så er det fordi du gerne vil have jeres forhold til at fungere, og at det, i dine øjne, ikke fungerer som det er lige nu.

Du skriver til sidst, at du ikke har lyst til at snakke med ham om det, fordi du er bange for, at han så ender med at gå fra dig. Jeg kan sagtens følge din frygt. Den er helt reel. Men samtidig er det også uholdbart for dig at være i et forhold, der skaber så store frustrationer hos dig, og hvor du ikke bliver behandlet ordentligt. Derfor synes jeg det er vigtigt, at du fortæller din kæreste hvordan du har det og hvilke tanker du gør dig. For når man oplever frustrationer i sit forhold er det vigtigt at kunne tale om dem, så man sammen kan finde en løsning og komme videre sammen eller hver for sig.

Jeg håber du vil give samtalen med din kæreste endnu et skud og ønsker dig masser af held og lykke!

Mange varme hilsner,

Siv