Min kærestes far er blevet til min papfar

brevkassespørgsmål

Min kærestes far er blevet til min papfar

brevkassespørgsmål af
Caroline
16 år
Oprettet 1 år 2 måneder siden

Hejsa, Jeg er en pige på 16 år. Uhh jeg ved slet ik hvor jeg skal starte henne. Det hele er bare så forvirrende. Det hele kaos startede vel for et halvt års tid siden, da mine forældre blev skilt. Det har egentlig været en okay skilsmisse, i forhold til hvad mange andre oplever. Mine forældre er stadig okay gode venner og sådan. Her lidt før sommer fik jeg så en kæreste, som er en mine forældres fællesvenners søn. Han er en super dejlig fyr, selvom at han bor 5 timer væk fra mig i bus, og går også på efterskole i dette område (Jeg går i 2.g). Det hele er meget hyggeligt selvfølgelig, men jeg savner ham bare virkelig meget, og ville ønske at han var lidt bedre til at ringe til mig, da der er mange ting for tiden der går mig på. Nogen gange tror jeg ikke rigtig at han kan føle hvordan jeg har det, da vi jo ikke er sammen i hverdagen. Her for 2 ugers tid siden, kom min mor så og sagde at hun var blevet kærester med min kærestes far. Og åhh hvor er det svært for mig at håndtere den situation. Jeg har ikke rigtig ord for hvordan jeg har det. Jeg har prøvet at sige til min mor at jeg har det svært og så videre, men hun lytter ikke rigtig på hvad jeg siger. Hun er meget optaget af hendes kæreste, selvom det kun er et halvt år siden mine forældre blev skilt efter 12 år sammen. Jeg er stadig ked af at mine forældre ikke er sammen, og savner de gode gamle dage. Min kærestes far bor også i Jylland (Jeg bor på Sjælland), så de ser ikke hindanden så tit. Dog ser jeg min kærestes far oftere end jeg ser min egen kæreste. Det er virkelig kompliceret, det ved jeg godt. Så for at opsumere, og forklare hvorfor jeg gerne vil have hjælp her, er egentlig bare fordi jeg er helt lost. Hvordan skal jeg håndtere det her. Jeg kan ikke sætte min mors kæreste i "dårligt lys" og kritisere ham da det jo også er min kærestes far. Jeg kan ikke lade være med at tænke ud i fremtiden. Hvad hvis min kæreste og jeg slår op(ikke fordi jeg vil det overhovedet). Så skal jeg leve med at vores forældre er kærester. Det kan jeg jo ikke. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre ved det, at jeg står i en situation hvor jeg er rigtig ked af det - og ikke tager i skole nogle dagen osv. Min kæreste ser ikke så tungt på det, da hans hverdag er på efterskolen (og det er længere tid siden at hans forældre blev skilt). Det er bare for kompliceret når han er på efterskole. Når vi snakker sammen i telefon, er hans roomie og nogle andre mennesker altid til stede også - så jeg kan ikke rigtig åbne mig helt op over for ham. Men det skal lige nævnes at vi deler storset alt med hindaden når vi så er sammen. Min far har det ret svært med det hele, og jeg havde egentlig overvejet om jeg bare skulle bo ved ham i en længere periode, indtil at jeg har vænnet mig til det hele. Men det har jeg heller ikke lyst til, da jeg gerne vil være det sted hvor mine to dejlige mindre søskende er. De to giver mig og min hverdag SÅ meget glæde nemlig, så dem vil jeg slet ikke kunne undvære i hverdagen. Jeg håber at du på en eller anden måde kan hjælpe mig. Hilsen Caroline

Svar: 

Hej med dig. 

Jeg kan forstå på dig, at der er flere ting, der er svære lige nu. Jeg kan sagtens forstå, at det er hårdt at stå midt i både skilsmisse og så at din mor er blevet kærester med din kærestes far. Jeg håber, at mit svar kan give dig lidt afklaring på dine spørgsmål. 

Du skriver om din kæreste og jeg kan sagtens forstå, at det må være svært, at han går på efterskole og er langt væk. Jeg tror dog, at du også bliver nødt til at tænke på, at han går på efterskole og gerne skal have en masse ud af tiden, han har der og må prioritere sine venner og alle de aktiviteter, der følger med, når man går på efterskole. Selvom det er svært, så kan det bedste for forholdet til hinanden være, at man giver den anden plads. Jeg kan selvfølgelig også sagtens se, at det ikke er så fedt, at du ikke føler, at han ved, hvordan du har det. Det er altid svært, når man er så langt fra hinanden og ikke ser hinanden så ofte. Alligevel tror jeg, at det vil være en god idé at give ham hverdagene til at fokusere på efterskolelivet, så han kan få det hele ud af det. Det kan nemlig godt blive lidt overvældende for en ung dreng midt i efterskolelivet altid at opleve, at der er behov for ham. Selvfølgelig er det helt okay at tage kontakt til ham, når du har brug for ham. Det kan også være en god idé ikke at dele alt det hårde med ham, men også give ham lov til at være på efterskolen uden at skulle være bekymret. Et forhold kan også have rigtig godt af, at kontakten ikke kun handler om de svære ting men også er glæde og at fortælle hinanden, hvor glade man er for hinanden. Også selvom det er svært. Mit råd vil være at tage fat i en veninde, et familiemedlem eller andre og spørge om de ikke har lyst til at snakke om de her ting, der er så svære. Det er nemlig rigtig rart at få snakket om tingene, men hvis man lægger det hele over på en person og den person ikke kan leve op til det, så kan man ende med at føle sig ekstra svigtet og skuffet. 

I forhold til din mor er jeg rigtig ked af at høre, at du oplever, at hun ikke lytter til dig. Det er selvfølgelig ikke i orden. Jeg vil råde dig til endnu engang at forsøge at fortælle hende, hvordan du har det. En skilsmisse er aldrig nem, hverken for forældre eller for børnene. Du skriver, at det har været en okay skilsmisse og det er jeg rigtig glad for at høre. Alligevel vil der altid være nogle ting, der er svære i forbindelse med skilsmisse og det kan jeg så forstå især er, at din mors nye kæreste er din kærestes far. Egentlig vil jeg råde dig til ikke at lægge for mange tanker i det. Din mors kæresteliv er ikke til at forudsige eller ændre og det er dit eget kæresteliv heller ikke. Du skriver også, at dine bekymringer går på, hvis dig og din kæreste skulle slå op. Selvom det ikke er sjovt at tænke på sin kæreste som et nyt familiemedlem, så synes jeg ikke, at det er noget, du skal være alt for bekymret over. Der er lang tid til, at din kæreste kommer hjem fra efterskole og det er ikke til at forudsige, hvordan både dit og din mors forhold udvikler sig. I forhold til at kritisere din kærestes far, så er det selvfølgelig aldrig så godt at snakke grimt om andre og jeg synes også, at det er fint, at du ikke kritiserer ham over for din kæreste. Alligevel vil jeg sige, at når du snakker med din mor, så er det fortroligt mellem hende og dig og hvis du har nogle tanker om hendes kæreste, så er det helt i orden at fortælle hende om dem. Det har ingenting med din kæreste at gøre og det betyder slet ikke, at du går bag din kærestes ryg, når du snakker om ham som din mors kæreste. 

Jeg ved, at der er flere ting, der fylder hos dig lige nu. Mit bedste råd vil være at få snakket om det. Snak med din mor, din far, dine veninder. Det er ikke så længe siden, at dine forældre blev skilt og der er stadig mange ændringer, der er nye for dig. Så det er helt normalt at være lidt frustreret over alle de ændringer. Husk på at som tiden går, så bliver den nye hverdag mere og mere normal og det hele virker ikke så underligt længere. Så glemmer man lidt, at det har været mærkeligt og man bliver glad og får overskud igen. Jeg synes også, at det er rigtig dejligt, at selvom du har det svært lige nu, så kan du se de gode ting, du har i livet. Det er rigtig dejligt, at du har nogle søde søskende, som du sætter stor pris på. Bliv ved med at tænke på den måde, så skal det hele nok blive bedre.

Jeg håber, at du kunne bruge svaret og at du er blevet lidt mindre forvirret.

Med venlig hilsen 

Signe M 

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program