Hej Cyberhus. Det er nu ca et måned siden at min kæreste startede på sin uddannelse. Det er jo såmænd egentlig positivt og super fedt for hende. Problemet der er opstået omhandler mig, de tanker jeg render rundt med, og når vi er sammen, altså mig og min kæreste. Efter hun er startet på denne uddannelse, er hun begyndt at få mange flere veninder, og de har også oprettet en Snap gruppe på Snapchat. Hun har også en bedsteveninde, har hun haft siden jeg mødte hende.  Alt dette er jo super positivt men det påvirker mig negativt. Når vi ikke er sammen (vi bor begge hjemme hos forældre) så skriver vi slet ikke lige så tit som før hendes uddannelse, måske kun et par gange om dagen, og hun skal alt muligt fis og så skal hun ordne hår på veninder og venner osv og det kan så tage 3 timer og så skal hun pludselig i seng. Når vi så er sammen (2 gange om ugen) så har hun siden hun startede der ude bare siddet med sin telefon konstant og hun bliver ret fraværende når hun har den i hånden. Der er så på de sidste 2 gange vi har været sammen opstået 2 situationer. Den første var at hun sad og skrev hele dagen med sin veninde, så skulle vi se en film og så sad hun stadig med den, så jeg spurgte om det virkelig var en nødvendig besked eller om den ikke kunne vente til dagen efter. Det blev hun mildest talt pisse sur over. Hun lagde den så fra sig og snakkede ikke til mig lang tid efter. Den anden situation var at vi igen, skulle se film og hun sad med den under 1. halvdel, hvor jeg så kommenterer på det og siger "kan du virkelig ikke se hvor irriterende det er?" og så blev hun bare sådan "pfft." og sad med den selvom jeg sagde noget.

Efter de her situationer, og at vi ik skriver når vi er sammen har jo så gjort at det er begyndt at gøre ondt inden i... jeg går med forskellige tanker.

Det skal lige siges at dette ikke er spørgsmål men, tanker jeg har når jeg er alene.

Er jeg ikke lige så interessant mere?

Hvorfor bliver hun ved når jeg kommenterer på det?

Hvor lang tid har dette forhold tilbage, hvis hun bliver ved?

Jeg bliver utrolig påvirket og ked af det.

Vi har 3 års dag snart, og jeg vil virkelig være sammen med hende i lang tid endnu, men jeg ved ærlig talt ikke hvor lang tid jeg kan holde til det her mere. Hun gør mig sindssygt ked af det, og det gør ondt at føle hun ikke elsker mig lige så meget, eller at hendes veninder bare er langt mere interessante end mig. Vi ses altså 2 gange om ugen, og det gør virkelig ondt hun ikke bare de 2 dage, ikke kan ligge sin telefon fra sig. Hvis jeg prøver at bringe emnet op, bliver hun bare dobbeltmoralsk og påpeger få gange hvor jeg har haft min telefon fremme, og det virker som om at hun retfærdiggøre dette ved at sige jeg også gjorde det engang, dog slet ikke i samme omfang overhovedet men ja. Sidst sagde hun også at hun havde været klistret op af mig hele tiden, men det føler jeg ikke, jeg kan ikke mærke at jeg bliver prioriteret, når hun skal sidde med sin telefon konstant, og det gør bare jeg trækker mig ind i mig selv når vi er sammen og bliver stille.

Så ja, nu render jeg ledende rundt i mit hovede og prøver hos jer, for at finde en måde at tage den op med hende på en god måde, som også gør at hun forstår hvordan jeg har det.