Min kæreste har sovet med en anden fyr

brevkassespørgsmål

Min kæreste har sovet med en anden fyr

brevkassespørgsmål af
Andreas
19 år
Oprettet 1 uge 2 dage siden

Hejsa, jeg står i den mega ærgerlige situation at min kæreste på 16 og jeg på 19 er gået fra hinanden efter at hun i weekenden lørdag og søndag har sovet sammen med en anden fyr, hun siger at det kun var sov og ik noget balade, vi har været sammen i 3 måneder idag og det er ogs idag vi er gået fra hinanden for nu ivertifald, hun fortæler og viser mig at hun er sindssygt ked af hvad der skete og har ingen kontakt til ham mere, vi var blevet enige om ik at fortsætte sammen lige nu da hun har det svært, men det var ikke udelukket at vi ikke kunne finde sammen igen, mine forælde er skilt, så min far kunne rigtigt godt lide hende, men min mor holder fast i at det er en dårlig ide og at jeg ikke skal gå tilbage til hende, og hun har aldrig syntes om at jeg var sammen med en så ung, jeg er mega ked af det og aner ik hvad jeg skal gøre, jeg stoler jo på hende at hun ikke gør det igen men, en gang utro altid utro, med undtagelser selvfølgelig, men den hænger mest op af at min mor ik vil ha at jeg fortsætter med hende, selv om jeg er utrolig glad for hende jeg ved ik hvad jeg skal gøre fordi både hende og jeg har været utrolig glade for hinanden😢😭😭

Svar: 

Hej Andreas

Jeg kan godt forstå, at du føler dig forvirret og ked af det – det lyder som en rigtig svær situation. Når man holder meget af en person, kan det gøre virkelig ondt at skulle tage stilling til, om man skal give forholdet en ny chance eller ej, især når der også er andre, der har stærke meninger om det.

Det vigtigste er, at du mærker efter, hvad der føles rigtigt for dig. Hvis I skal finde sammen igen, er det vigtigt, at du kan tilgive hende helt og føle dig tryg i forholdet. Tillid kan tage tid at genopbygge, og det er okay at give dig selv den tid, du har brug for.

Din mors bekymring kommer nok af, at hun vil beskytte dig. Det er naturligt, at forældre har holdninger til, hvem vi er sammen med. Dog er det i sidste ende er det dig, der skal mærke efter, hvad der gør dig glad. Det er godt at lytte til andres råd, men det betyder ikke, at du behøver at følge dem, hvis du føler noget andet.

Måske kan det være en god idé at tage en pause og lade tingene falde lidt på plads, før du træffer en endelig beslutning. Det er helt okay ikke at have alle svarene lige nu. Hvis du stadig har følelser for hende, kan du prøve at tale med hende om, hvad der skal til, for at du kan føle dig tryg, hvis I skal finde sammen igen.

Det er hårdt at miste en, man holder af, og det er helt normalt at være ked af det. Husk at tage dig tid til at bearbejde dine følelser, snakke med nogen, du stoler på, og gøre ting, der gør dig glad. Uanset hvad du vælger, er det vigtigste, at det føles rigtigt for dig.

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig lidt på vej.

De bedste hilsner,
Juni fra Cyberhus

cyberhuskarolinebs billede
Juni fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program