Klamt

brevkassespørgsmål

Klamt

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 2 uger 4 dage siden

Hej Jeg var inde på en hjemmeside for lidt tid siden med en masse tegneserier. Scrollede lidt rundt og læste nogle. Så de havde en "mature" section og blev nysgerrig og klikkede ind på den. Trykkede på en tilfældig en og begyndte at læse, omkring 20 sekunder inde klikkede jeg væk igen og gik ind på anmeld det og rapporterede hjemmesiden, og tegneserien, til anmeld det. Den tegneserier jeg havde klikket startede ud med et lille barn der hvis nok skulle forestille at amme. Som sagt rapporterede jeg det med det samme. Så nu sidder jeg lidt her og er bange for at have gjordt noget forkert og at jeg kommer i problemer. Kan se i har svaret på lignende ting tidligere, og ud fra det jeg har læst behøver jeg ikke lige være totalt bekymret, men føler jeg har brug for at få det af brystet. Der var intet der indikerede at jeg ville se sådan noget da jeg tryggede på tegneserien, da dens forside viste noget helt andet. Det var tegnet og farvelagt, men det var tydligt at det var tegnet.

Svar: 

Hej med dig. 

Det lyder ikke som en rar oplevelse, og jeg kan godt forstå, at det er en oplevelse, der fylder for dig, så det er godt, at du rækker ud for svar. 

Ud fra det, du fortæller, så lyder det ikke til, at du har gjort noget forkert. Tværtimod så har du gjort det rigtige ved at anmelde det indhold, som du var i tvivl om var lovligt. Der findes desværre mange ubehagelige - og ulovlige - sider og indhold på nettet, og man kan være uheldig at falde over det, uden at man selv opsøger det. Hvis man er så uheldig at falde over noget ubehageligt eller grænseoverskridende, så betyder det ikke, at man har gjort noget galt. Det kan også være, at man bliver nysgerrig på noget inde på en side, man selv har opsøgt, og klikker lidt rundt uden præcist at vide, hvad der er. Det betyder heller ikke, at man har gjort noget galt. Det er noget andet, hvis man selv er opsøgende på indhold, som man ved er ulovligt eller grænseoverskridende, men det lyder slet ikke til at være det, der er sket i dit tilfælde. 

Så kort sagt, så kan du være helt rolig over, at du ikke har gjort noget galt, men tværtimod har du gjort noget godt ved at anmelde indholdet. Det fjerner selvfølgelig ikke oplevelsen med at have set noget ubehageligt, men måske det kan hjælpe dig at vide, at din handling måske gør, at det bliver fjernet, så andre ikke skal opleve det. 

Jeg håber, at mit svar kunne gøre dig lidt mere rolig. 

Mange hilsner
Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program