Kære Daniya,

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå du bliver forvirret over dine tanker. For det kan virke ulogisk, at din hjerne kobler noget forfærdeligt sammen med noget dejligt. Men det behøver faktisk ikke at være ulogisk. Og nu skal du høre hvorfor.

Det du har været udsat for i Syrien i forbindelse med jeres flugt har været dybt ubehageligt og formentlig meget traumatisk for dig. Det er en oplevelse, der nok vil være tilstede i din bevidsthed i større eller mindre grad resten af livet. Det er der ikke noget underligt i, for det må have gjort stort indtryk på dig. Når din hjerne kobler denne forfærdelige oplevelse sammen med noget dejligt - sex - kan det være din hjernes forsøg på at skabe en ny og anderledes fortælling om det, der skete. En fortælling, der ikke er ligeså voldsom og ubehagelig. Det kan være din hjernes forsøg på at flygte fra de frygtelige minder og få dem ændret til noget, der er rart og dejligt i stedet. Det giver for så vidt god mening, at hjernen forsøger dette stunt, men jeg kan godt forstå, hvis du ikke har lyst til at det, der skete i Syrien skal forbindes med noget dejligt som sex.

Derfor vil jeg gerne skynde mig at understrege, at de fantasier og forestillinger man har og gør, når man er liderlig, når man tænker på sex og når man onanerer ikke nødvendigvis er udtryk for, at man har lyst til at de ting skal ske i virkeligheden. Nogle fantaserer eksempelvis om voldtægt, men har på ingen måde lyst til at blive voldtaget (eller voldtage andre) i virkeligheden. Nogle fantaserer om bestemte personer, selvom de ikke kunne drømme om at have sex med dem i virkeligheden. Og det er nemlig lige nøjagtig det der er med fantasier - det er tanker vi kan lege med og gøre med hvad vi vil, men de er ikke nødvendigvis udtryk for noget vi har lyst til at udleve i virkeligheden.

Når din hjerne arbejder så hårdt på at prøve at forbinde dine oplevelser fra Syrien til noget dejligt tænker jeg at det kan være udtryk for, at du måske aldrig har fået bearbejdet det der skete ordentligt. Og det tror jeg du har brug for. Jeg anbefale dig at finde en psykolog, der er specialist i traumer og traumereaktioner. Han eller hun vil nemlig kunne hjælpe dig med at forstå, hvorfor din hjerne og dine tanker gør som de gør, og hvordan du bedst kan håndtere det. Det tror jeg kunne være godt for dig.

Når vi som mennesker bliver udsat for noget, der er så voldsomt og så ubegribeligt som det du har oplevet i Syrien, kan det være rigtig svært for vores hjerne at finde ud af, hvordan den skal processere det og hvor den skal placere det henne. Det kan betyde, at det kommer frem som tanker og forestillinger på tidspunkter, hvor man egentlig ikke synes det hører hjemme. Akkurat som du oplever lige nu. Så der er altså ikke noget galt med dig. Din hjerne arbejder akkurat ligesom alle andre hjerner, og forsøger at finde måder at håndtere det, der for den måske føles helt uhåndterligt. Og netop fordi det er uhåndterligt tænker jeg, at det kan være en rigtig god idé for dig at få noget hjælp til det.

Jeg ønsker dig alt det bedste, og håber du kan bruge mit svar og finder en rigtig god psykolog.

Mange varme hilsner,

Siv