Lydoptagelse af discord opkald

brevkassespørgsmål

Lydoptagelse af discord opkald

brevkassespørgsmål af
Thobi
15 år
Oprettet 1 år 5 måneder siden

Hejsa jeg har fornyeligt siddet i et opkald med [anonymiseret] på mediet discord, hvor jeg på et tidspunkt siger noget muslimsk, hvor han så efterfølgende siger undskyld de voldsomme ord “Thobi er en fed klam perker og så spørg han efterfølgende hvorfor alle danske mænd kender min mor, og jeg har så en app ved navn medal som kan lave et video eller lyd klip med de sidste 2 minutter af hvad der skete og så fik jeg så et klip på det, og jeg havde så tænkt mig at læg det op på tiktok for sjov for at folk kunne høre hvordan han snakker til folk men nu blev jeg i tvivl om det er ulovligt, altså vi sidder inde på hans discord server hvilket man kan komme ind på via en invitation fra alle medlemmer der også med men jeg vil bare gerne vide hvad er reglerne for at læg det op og må jeg læg det op føler ikke helt at det okay han snakker sådan til mig og jeg ikke kan sende det ud så andre folk kan se hvordan han snakker til mindreårig

Svar: 

Hej Thobi.

Tak for dit brev.

Først og fremmest skal jeg sige, at jeg har anonymiseret navnet på ham, der har snakket grimt til dig. Dette brev kommer nemlig til at ligge offentligt her på hjemmesiden.

Du spørger, hvad reglerne er for at lægge sådan et klip op offentligt, så andre kan se, hvordan man er blevet snakket til. Lovgivningen på området er ikke så klar, at jeg med sikkerhed kan give dig et "Ja" eller et "Nej". Det handler om rigtig mange forskellige ting, om det kan være okay at lægge en samtale ud, uden man har samtykke fra alle, der er med. Derudover er det rigtig vigtigt, at du husker, at man kan lægge sag an næsten uanset hvad. Det vil sige, at selvom man med 100% sikkerhed kunne sige, at du ikke ville blive straffet, kunne han stadig vælge at lægge sag an, og så skulle du igennem dét.

Du kunne også risikere at modtage et brev om, at du ville blive hevet i retten, hvis ikke du tog det ned. Og dén situation synes jeg ikke, du skal stille dig selv i. Det er rigtig godt, at du skriver herinde og lige lytter til din tvivl, så du ikke kommer til at gøre noget, du fortryder.

Jeg forstår godt, hvis du kan have brug for at vise det til dine forældre eller en god kammerat og snakke om det, og jeg forstår også godt, at du gerne vil vise folk, hvordan personen snakker til mindreårige. Men som sagt ville jeg altså ikke lægge det helt offentligt ud. De ting, han sagde til dig, er selvfølgelig slet, slet ikke i orden, og du har ret til at være både sur og ked af det over at blive snakket sådan til. 

Mit bedste råd er, at du ikke besøger hans Discord-server igen, for det er nok hverken første eller sidste gang, at en muslim bliver lagt for had derinde. Og selvom det også kan være sjovt at prøve at få en reaktion, og man synes det er spændende, er det hårdt at få at vide, og du risikerer, at nogle af hans følgere også begynder at sige grimme ting eller skrive til dig.

Jeg håber, du kan bruge mit svar, selvom jeg desværre ikke kan give dig et konkret "Ja" eller "Nej" til at dele det. Som sagt vil jeg virkelig anbefale dig at lade være og holde det til de nærmeste, selvom det ville være fedt at få det ud. Bare for at passe mest muligt på dig selv.

Venlig hilsen Emil

cyberhusemils billede
Emil fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program