negative tanker, og enormt selvhad

brevkassespørgsmål

negative tanker, og enormt selvhad

brevkassespørgsmål af
Fie
22 år
Oprettet 7 år 3 måneder siden

Hej Cyberhus.
Jeg er en ung pige på 22, men jeg går og kæmper med nogle dæmoner der stammer helt tilbage fra en 10 års alder. 
dæmonerne får mig til at se mig selv på en helt forkert måde. 
Jeg er 166 cm høj, og min vægt er pt på 65 kg, men alligevel så væmmes jeg ved mig selv og ser ikke andet en fedt udover det hele. jeg hader at se mig selv i spejle, og derfor har jeg faktisk ingen spejle i min lejlighed, på toilettet bliver det dækket til når jeg skal i bad... Jeg kan ikke smøre mig selv ind i creme fordi jeg ikke kan li at røre ved mig selv, og jeg har ikke haft været tæt på nogen drenge i flere år fordi jeg væmmes ved mig selv.. Jeg er skadet og har en fod der gør jeg fatisk ingen form for sport kan dyrke. jeg kan ikke engang rende rundt på job i meget mere end 2 timer før jeg ka knække sammen af smerter i foden og benet.. kan derfor ikke rigtigt dyrke motion for at ku tabe mig, som jeg virkelig ønsker.. Jeg forsøger at spise sundt, men med en stresset og presset hverdag så er det også lidt nemme løsninger engang imellem. men hver eneste gang jeg spiser, om så det er et stykke rugbrød med avokado, en portion kyllling og ris, eller om så det er en gang mcD så skriger stemmerne i hovedet at jeg ikke burde spise, og at jeg bare blir endnu mere tyk og fed og klam og ulækker :( jeg bryder mig ikke om at være ude blandt andre mennesker, og det besværlig gør mit job som pædagog på en skole/sfo ret meget!:'( ved ikke hvad jeg skal gøre, for 40% af mig kan godt se at jeg egenligt ser ret almindelig ud som en kvinde nok bør se ud, med former, og hverken for lidt eller for meget. men de 60 % ser bare kun en fed, klam overvægtig pige med blævrende fedt over det hele.. slaskede lår, slaskede mave, slaskede arme... :( what to do? kan ikke holde det ud... græder mig selv i søvn alt for ofte pga det :(

Svar: 

Kære du

Det er tydeligt at høre, hvor svært du har det lige nu. Og hvor svært du har haft det over længere tid. 

Jeg tænker jeg vil hoppe direkte ud i det og være meget direkte i forhold til, hvad jeg tænker du bliver nødt til at gøre. 

Du fortæller at alt det det her stammer helt tilbage fra da du var 10 år gammel. At det er de samme dæmoner som fortsat kæmper med her 12 år senere. 
Du fortæller ikke noget om hvad det er for dæmoner, og endnu vigtigere om det er noget du gennem årene har talt med andre om. Om det er dæmoner du har fået hjælp til at kæmpe mod?

Det tænker jeg i hvert fald du har brug for. Nogle dæmoner kan man selv bekæmpe, og overvinde. Nogle dæmoner kan man lære at leve med, og leve et godt og meningsfyldt liv med. Men nogle dæmoner overskygger alt andet, og det lyder som om dine dæmoner er sådan nogle der overskygger.

Alle kan være kede af det og have dage, hvor tristheden tager over og fylder det hele. Men det du beskriver er langt mere end det. Dine dæmoner virker til at have overtaget dit liv. Det virker som om "de" dikterer hvordan du kan og skal leve dit liv. Hvad du bør spise, hvordan du ser og rører dig selv. 

Hvis ikke du allerede får hjælp, bliver du nødt til at tage det skridt nu. 12 års kamp viser tydeligt, at de her dæmoner er for stærke til at de kan bekæmpes alene. Ikke fordi det er dig. INGEN vil kunne kæmpe den her kamp alene.  
Du bliver nødt til at have andre med på dit "hold". 

Jeg oplever at du kæmper med et forvrænget selvbillede, og samtidig nogle ret massive udfordringer omkring mad. Derfor tænker jeg at du til en start kunne overveje at kontakte LMS og snakke anonymt med deres rådgivere om dine tanker. Jeg ved ikke om du måske kæmper med en spiseforstyrrelse i en eller anden forstand, men det er i hvert fald tydeligt, at mad fylder så negativt i dit liv. LMS, vil også kunne hjælpe dig med at blive klogere på, hvor og hvordan du kan få hjælp. 

En anden mulighed er at kontakte din egen læge direkte. Din læge vil også kunne henvise dig til mere hjælp...eksempelvis hos en psykolog. Selvfølgelig er det svært at skulle åbne op overfor sin læge på den måde. Men du afgør selvfølgelig selv hvor meget du vil fortælle om de her dæmoner. Bare det du har fortalt her. At du lever i et hjem uden spejle, at du ikke kan røre dig selv og at du græder dig selv i søvn er nok til at din læge kan henvise dig til yderligere hjælp. 

Hvis du allerede tidligere har snakket med nogen om det, eller hvis du også får hjælp lige nu, så husk at den slags dæmoner som du kæmper mod. Dem der har eksisteret i 12 år. De tager tid at overvinde. De kræver mange samtaler, og måske flere behandlingsforløb. 12 års følelsesmæssig smerte forsvinder ikke på få uger. Det tager tid. Men det er tid og energi der er godt givet ud. For, med hjælp, kan du vinde over dæmonerne. Med hjælp, kan du skabe en forandring i dit liv. Med hjælp, kan du leve et godt liv med en mere positiv hverdag, og vigtigst af alt. En hverdag uden selvhad. 

Hold fast i håbet om at det kan blive bedre, for det kan det. Det ved jeg med sikkerhed. 
Og søg hjælp. Der findes muligheder for at hjælp, og jeg er sikker på hjælpen kan gøre en kæmpe forskel for dig. Du skal "bare" tage skridtet og søge hjælpen. 

Gode hilsner
Niels-Christian

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program