Lille pik

brevkassespørgsmål

Lille pik

brevkassespørgsmål af
Laust
17 år
Oprettet 1 år 5 måneder siden

Hej jeg er 17 år gammel Jeg har en meget lille pik 6 cm lang og 1 cm tyk i stiv tilstan Jeg har en kæreste som er forståeligt over for det men hun vil os gerne have noget snart så er bange for at hun går fra mig Den vokser ikke Hvad kan jeg gøre ??

Svar: 

Kære Laust

Jeg kan godt forstå, at du synes, at det er svært, og at du kan blive nervøs i forhold til din kæreste. Umiddelbart er der dog desværre ikke noget, du som sådan kan gøre ved størrelsen på din pik. Du er kun 17 år, så der kan være en chance for, at den vokser lidt endnu, men det er ikke garanteret.

Når det så er sagt, så tænker jeg stadig, at der er masser af måder, hvor du kan have god sex med din kæreste. For det virker for mig til, at det egentlig er det, din bekymring omhandler. Først og fremmest er det vigtigt at sige, at for rigtig mange kvinde så er det faktisk ikke penetrationsex, som de får mest nydelse ud af. Det er ikke sikkert, at din kæreste selv er klar over det, hvis hun ikke har så stor erfaring med sex. Det bliver nemlig ofte fremstillet i medierne, som om at den eneste rigtig form for sex er penetration. Sådan er det dog bare ikke. Sex er mange forskellige ting, og der er mange måder at nyde det på. Forspil, tale, berøring udvendig og indvendig er altsammen en del af sex. Derfor er mit råd til dig og din kæreste  - for god sex er begge parters ansvar - at prøve jer frem. Eksperimentér og lær hinandens kroppe at kende. Prøv ting af og se, hvad I hver især kan lide og tænder på. Husk selvfølglig at tjekke af med hinanden og spørg, før I prøver noget nyt, så I stadig husker hinandens grænser. Men vær også tålmodige. Det tager ofte tid at lære at have god sex med hinanden, som begge parter nyder.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig og din kæreste held og lykke og god fornøjelse med at lære hinanden og jeres lyster at kende!

De bedste hilsner

Dagmar

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program