Langsom starter
Langsom starter
Jeg er den eneste i min vennegruppe, der ikke har lavet noget seksuelt endnu. Det lyder måske dumt, men alle mine venner har prøvet et eller andet. Jeg har ikke engang kysset på den måde. Det føles som om, jeg er bagud, men jeg har heller ikke lyst til at gøre det bare for at kunne sige, jeg har. Er det mærkeligt?
Kære søde du.
Selvfølgelig er du ikke mærkelig. Tværtimod så er det virkelig stærkt, at du holder fast i din egen værdier og følelser selvom du ligenu måske føler du er bagud.
I puberteten er det helt normalt at man sammenligner sig med sine venner især når det omhandler ting som bliver set som mere voksent såsom sex og kæresteri. Men der er ingen "tidsplan" for hvor og hvornår man skal gøre disse ting. Det er kun dig der skal bestemme hvornår det føles rigtigt og naturligt for dig uden pres fra andre.
At du ikke har kysset eller lavet noget seksuelt betyder ikke, at du mangler noget. Det siger faktisk bare, at du respekterer dig selv nok til at vente til du møder den rigtige. Det er modent, ikke mærkeligt. Hold fast i at vente til du er klar, og lad ikke andre presse på eller dømme dig for andet, det siger mere om dem.
Med venlig hilsen Kylie