Kære A

Tak fordi du skriver og deler dine tanker om ting, du måske føler, ikke er helt “pæne”. Det kræver mod at være ærlig, men det er det første skridt, når man gerne vil forstå sig selv bedre og tage ansvar for sine tanker og reaktioner.

Du stiller dig selv spørgsmålet, om du måske er racist. Først og fremmest vil jeg understrege, at allerede dér viser du, at du ikke bare handler uden omtanke. At du er opmærksom på, hvordan du reagerer over for andre mennesker, og at du gerne vil forstå, hvad det bunder i. Det er en rigtig vigtig og moden refleksion. Så langt så godt!

Du nævner flere elementer, så lad os starte med det omkring tiltrækning. Her vil jeg lige starte med at understrege at det er helt normalt at have præferencer når det handler om tiltrækkelse. Men det er samtidig vigtigt at vide, at vores præferencer ikke opstår i et tomrum. De formes ofte af det samfund og de billeder, vi vokser op med. Og desværre er mange af de billeder fulde af stereotyper og ubevidste ideer om, hvem der er “smuk”, “civiliseret” eller “troværdig”. Det er alt sammen noget der går ind og skaber en idé om de mennesker vi er omkring. Det er noget der sker ubevidst og det er noget der sker med det samme. Det kan desværre betyde at man kan komme til at sortere vidunderlige mennesker fra, fordi vi går og har nogle forestillinger om dem, som slet ikke passer. Det betyder ikke, at du er et dårligt menneske, hvis du har dem. Det betyder bare, at vi alle sammen har godt af at undersøge, hvor vores idéer egentlig kommer fra. Både for andres skyld, så vel som vores egen. Tænk hvis man gik glip af et fantastisk forhold eller venskab, fordi man glemte at udfordre sine egne helt ubevidste fordomme.

Og det er jo det du gør lige nu. Du undersøger dine egne tanker og prøver at udfordre dine egne potentielle fordomme. Det er et tegn på selvindsigt, ikke racisme.

Det andet du skrev om i dit brev, altså den samtale du overhørte, synes jeg lyder ret voldsomt.  Det er ikke bare dig der synes det lyder helt forkert. Jeg ville være noget mere bekymret hvis du ikke synes det er grænseoverskridende og dybt forkert at høre om en 13-årigs kønsdele på den måde. Det lyder meget ubehageligt og bekymrende, og jeg forstår godt, at det vækkede en stærk reaktion i dig.

Når du bliver i tvivl om, om dine følelser var “for meget”, vil jeg gerne understrege en vigtig forskel. Var det mandens hudfarve, der fik dig til at reagere, eller var det det, han sagde? For det er helt legitimt at føle, at noget føles forkert, når en voksen mand taler på den måde om et barn. Det handler ikke om racisme. Det handler om sund moral og grænser. Prøv at forstil dig at en mand af en anden farve sagde det samme. Måske endda hvis en kvinde havde sagt det samme. Havde din reaktion været anderledes? Jeg mistænker at du måske havde haft det på samme måde, lige meget hvem der havde sagt det. Det du har hørt, er ikke normalt. Men det betyder ikke, at det siger noget generelt om “sorte mænd” eller “folk med mellemøstligt udseende”. Det siger noget om den her situation. Og det er den vigtige forskel mellem at tænke kritisk og at tænke fordomsfuldt. Og det er ikke altid nemt at finde den balance, men du prøver, og det gør en stor forskel.

Hvis du nogensinde står i en situation, hvor du er så bekymret for et barn, som du var her, så vil jeg også nævne, at du har mulighed for anonymt at kontakte fx Børns Vilkår eller Alarmcentralen 114, og fortælle hvad du hørte. Du kan altid sige, at du er i tvivl, og de vil vurdere det nærmere. Så kan du måske få en lidt mindre ubehagelig følelse i maven.

Til sidst vil jeg bare sige: Du virker som en enormt selvbevidst og refleksiv person. Du mærker efter, du stiller spørgsmål, og du tør se indad. Det er det stik modsatte af, hvad racisme i virkeligheden er. Hvis du kan mærke, at der kan ligge nogle fordomme i dig (bevidste eller ubevidste) så er det okay. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med dem. Det kan man nemlig altid begynde på. Hvis du kommer i en situation hvor du kan mærke dem, så kan du altid tage et mentalt skridt tilbage, og huske at det bare er en anden person ligesom alle andre. Når du har gjort det nok gange, så begynder det at ske helt naturligt.

De bedste hilsner
Juni fra Cyberhus