Kære du

Jeg kan godt forstå du er ked af din situation. Den her lille løgn, du sagde for lang tid siden, bliver ved med at følge dig, og det kan godt være ret svært at se sig selv ud af sådan en situation. 

Jeg vil gerne starte med at sige at ALLE mennesker lyver. Nogle gange lyver vi, for at gøre en historie bedre, for at undgå skæld ud, for at blive mere populær og sådan kunne jeg blive ved. Nogle gange lyver vi uden helt at vide hvorfor vi vi lyver. Det er i hvert fald ikke noget der er unormalt. 

Når vi så bliver lidt "fanget" af vores egen løgn, kan det virkelig være svært at finde ud af hvordan man kommer ud af sådan en situation. 
I de fleste tilfælde, tænker jeg det letteste er bare at sige tingene som de er. Den løgn du har fortalt, er ikke en løgn der har skadet andre. Det er ikke en løgn der har gjort at nogen er blevet kede af det. Det er en løgn du har fortalt om dig selv. 
Nogle gange kan vi godt tænke at andre vil tænke ret frygtelige ting om os, hvis vi fortæller sandheden, om hvad vi har gjort. I virkeligheden, er det sjældent så slemt, som vi selv forestiller os. 

Hvis du forklarer tingene som de er, til dine veninder; at du for mange år siden fortalte den her løgn. At du ikke engang helt kan huske, hvorfor du sagde det, men at du siden har været nødt til at blive ved med at lyve, fordi du har været bange for at sige sandheden, og fortælle at du havde løjet. 
Nogle vil sikkert synes at det var mærkeligt at du løj dengang, en jeg tænker også at de fleste vil kunne genkende situationen, med at have sagt noget, som man bagefter fortryder, og ikke helt ved, hvordan man skal komme ud af. For som jeg sagde tidligere. ALLE mennesker lyver ind imellem, så der er en ret god sansynlighed for, at de også har prøvet at stå i en situation som din. 

Du spørger om de ikke bare kan glemme det her med din alder. Lige nu, hvor I er på vej i puberteten, og I alle er ved at udvikle jer, er det meget almindeligt at have rigtig meget fokus på hinandens kroppe og udvikling. Derfor kommer alderen selvfølgelig også i fokus. 
Igen tænker jeg at den letteste vej til at de stopper med at være så fokuseret på det, er ved at fortælle sandheden. For som du selv siger. Hvis nu de vidste din rigtige alder, er din udvikling jo slet ikke så unaturlig. 

Hvis først de ved at du er lige så gammel som alle andre, vil de nok heller ikke være så fokuseret på, lige præcis din udvikling. Så selvom det måske ikke lige var det svar , du havde håbet på, tænker jeg du bedst løser din situation, ved at sige tingene som de er. 

Mange hilsner
Niels-Christian