Længden af orgasme?

brevkassespørgsmål

Længden af orgasme?

brevkassespørgsmål af
Sophia
13 år
Oprettet 1 uge 16 timer siden

Jeg lærte og onanere da jeg var 12 og nu gør jeg det regelmæssig. Jeg sad så og læste noget om sex på nettet. Der stod at en orgasme hos piger vare ca 25 sekunder i gemmensnit. Det gør mine altså ikke, de vare kun nogen få sekunder. Jeg gad virklig godt det vared længer for det er sygt dejlig. Men 25 er måske når man er sammen med nogen og ikke bare sig selv? Vare det så længer? Nu har jeg jo ikke ligget med en dreng eller pige endnu men når jeg skal det kan det så risikere og vare længer? Eller kan jeg gøre noget for at få den til og vare længer når jeg er med mig selv? Håber ikke det er dumt spurgt?

Svar: 

Hej!

Hvor er det godt, du skriver og slet ikke et dumt spørgsmål! Det er helt normalt og virkelig sundt at være nysgerrig på sin krop og på, hvordan ting som orgasme fungerer. Det er så meget bedre end at gå, og være i tvivl om hvorvidt man gør noget ”forkert” eller føler sig anderledes.

Først og fremmest vil jeg gerne understrege at der slet ikke findes nogen “rigtig” længde på en orgasme. Det kan være alt fra et par sekunder til længere tid, og det kan variere fra gang til gang, person til person. De 25 sekunder, du har læst om, er bare et gennemsnit fra nogle enkelte undersøgelser, men det betyder ikke, at alles kroppe fungerer sådan.

Når man er sammen med en anden, kan oplevelsen nogle gange føles anderledes, fordi man nemlig er i en helt anden situation. Men det er ikke sikkert, at orgasmen bliver længere af den grund, og det er i virkeligheden ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at det føles godt for dig, ikke hvor længe det varer.

Hvis du gerne vil udforske, hvordan du kan få orgasmen til at vare længere, kan du prøve at lege lidt med tempo og fokus, når du onanerer. Mange oplever, at det hjælper at tage pauser undervejs, trække vejret dybt og mærke efter, hvad der føles rart i stedet for at skynde sig mod orgasmen. Det kan gøre hele oplevelsen mere intens.

Det vigtigste er, at du lærer din egen krop at kende i dit eget tempo. Det er en helt naturlig del af at blive voksen og finde ud af, hvad der føles godt for dig. Orgasmer er helt utrolig forskellige fra person til person, og der findes i virkeligheden ikke en rigtig ”normal” på det her område.

De bedste hilsner
Juni fra Cyberhus

cyberhuskarolinebs billede
Juni, frivillig uddannet ungerådgiver hos Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program