Krampeanfald på skolen
brevkassespørgsmål
Krampeanfald på skolen
Hej Brevkasse, Jeg føler mig nede og kan ikke rigtig overskue noget som helst for tiden. Det hedder sig sådan at jeg tilbringer en del tid på hospitalet og derfor ikke er så meget i skole- nu kan jeg mærke at folk lidt undgår mig, de inviterer mig ikke med til sociale ting efter skolen og de taler ikke så meget med mig. Jeg er bange for, at de er skræmte fordi de har set mig have et voldsomt krampeanfald på skolen, hvor der derefter blev ringet 112 og jeg blev sendt på hospitalet... I hvert fald vil jeg rigtig gerne vide, hvad jeg kan gøre, for ikke at være så trist over situationen.
Svar:
Kære Dig!
Tak for dit brev. Du er to steder på hospitalet i og skolen. Det ER svært at være to steder på en gang. Derfor er sejt du skriver herind, for du åbner op for det der er svært. Det er et paradoks, at dem der har det svært, grundet sygdom, handicap eller et dødsfald i familien oplever at omgivelserne undgår dem. Jeg gætter, det skyldes vores berøringsangst. Derfor er det naturligt, at du oplever denne tristhed.
En måde for dig at kunne være i din situation lige nu er, det du gør, åbne op. Hvem vil du gerne fortælle dine oplevelser fra hospitalet med? Er der en lærer, du kan dele det dem? Måske det kunne give mening, at du i klassen fortæller om, hvad du laver på hospitalet?
Jeg har kigget på, hvad andre unge gør, når de som dig i perioder er på hospitalet. I magasinet "Vores verden" finder du 21 unges historier om sygdom og død. Du finder den på linket: https://www.rigshospitalet.dk/praktisk-information/boern-og-unge/Documents/Vores_Verden_pdf.pdf. De kommer med bud på, hvordan de har taklet det at blive hægtet af det sociale liv.
Din vilje, din gejst for det du drømmer om, den skal du dyrke. Tænk stort. Det er dine drømmme, der kan give dig energi og mod.
Jeg ønsker dig det bedste.
Anne-Sophie
Relateret indhold
Alting er så uoverskueligt !
Hej, Jeg er ikke selv helt klar over hvor jeg skal starte, mit liv har været MEGET kaotisk, og jeg er flyttet, 37 gange siden jeg var 2 år. (en oplysning jeg har fra mor). Min mor er 15 år da hun får mig, da hun er 16 år får hun min skønne lille søster, og igen da hun er 17 år føder hun min...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Kan intet gøre for hjælpe min storesøster..
Hej jeg hedder marcus. Mit liv og hoved er sådan lidt fuckt. Jeg bor i en toal åndsvag ålejefamilie med min storesøster på 17 år skulle absolut flytte til denne plejefamilie for at komme væk fra nørrebro. Men det er sådan at det gør ondt inde i mig nu fordi, jeg intet kan gøre for at hjælpe min...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Andre som mig?
Hej Cyberhus.. Jeg er en pige med lidt af et lorteliv, synes jeg selv. Selvfølgelig er der mennesker som har det værre end mig, men det ændrer jo ikke noget.
Sagen er, at jeg føler mig for det meste som familiens sorte får. For det første, overvejer jeg ikke at blive konfirmeret, selvom...
Joni har svaret på dette spørgsmål
