Konstant frygt for at blive såret

brevkassespørgsmål

Konstant frygt for at blive såret

brevkassespørgsmål af
Karla
19 år
Oprettet 2 måneder 3 uger siden

Hej, jeg er en pige på 19 år. Jeg har gennem mit teenage liv haft meget uheld i forhold og har generelt haft en masse dårlige oplevelser med drenge der har behandlet mig rigtig dårligt. Jeg tror en stor del af, hvorfor jeg finder mig i at blive behandlet dårligt er fordi jeg ikke har det særlig godt med mig selv, og bliver derfor hurtig afhængig af en anden persons bekræftelse. Og det har gjort, at jeg generelt er meget bange for, at jeg i forhold ikke er god nok, og at jeg ikke er god nok til at have en kæreste.

For tiden er jeg begyndt at ses med en dreng som jeg kan mærke at jeg begynder at blive glad for, hvis vi ses mere og mere. Han er rigtig sød indtil videre, selvom vi ikke skriver så meget sammen, og det er på et meget tidligt stadie vi ses, og derfor kender vi stadig ikke hinanden så godt. Problemet er bare, at er begyndt at få en virkelig stor frygt for, at få følelser for ham, som han ikke deler for mig, fordi jeg er rigtig bange for at blive såret. Sidste gang jeg sås med en, blev jeg rigtig forelsket i ham, og da det sluttede, endte det med, at jeg udviklede både angst tanker og blev så ked af det, at jeg ikke kunne fungere i flere måneder efter, og var også stadig forelsket i ham et helt år efter. 

De ting jeg tænker over ift. mit nye forhold, tror jeg at jeg tænker, fordi jeg gerne vil lede efter dårlige tegn, så jeg kan trække mig. Jeg tænker konstant at hvis han bare nævner en pige som måske bare er hans veninde, at han nok hellere vil hende eller at han nok ikke er interesseret i mig alligevel. Eller at jeg overtænker ting han har sagt eller gjort, og dermed kommer til den konklusion, at han ikke vil have mig. For det første gør det mig rigtig ked af det, for jeg bilder mig selv ind konstant, at jeg ikke er god nok, og at han ikke vil have mig. Men for det andet ødelægger jeg også chancen for at det kan blive til noget, ved kun at se på de negative ting. Jeg kan mærke at jeg er så bange for at det skal gå galt, at jeg næsten hellere ikke vil opleve det, og derfor hellere bare ikke se ham igen. Og det er jo rigtig ærgeligt at jeg skal lade min frygt stoppe mig fra at opleve noget der i fremtiden kunne blive rigtig godt, men jeg har bare så svært ved at komme ud af de her tanker.

En anden faktor der spiller ind, er at han en gang har haft noget med en pige jeg kender. Det er 1,5 år siden at de sås nu, og jeg tror ikke nogen af dem har noget i klemme længere, men jeg tror stadig at det gør mig usikker. Pigen er nemlig en jeg ses med en gang i mellem, og hun ved ikke at jeg har ses med ham. I går var jeg sammen med hende, og lige pludselig nævner hun ham i et eller andet sammenhæng med at de har ses. Og jeg gik helt i chok og kunne ikke få mig selv til at fortælle hende at jeg havde ses med ham. Og jeg fik helt ondt i maven over ikke at sige det, og følte mig som en forræder, selvom jeg faktisk ikke er særlig gode veninder med hende. Og jeg blev rigtig ked af det at høre hende fortælle om at de havde haft sex, nu når jeg ikke kunne fortælle hende at jeg også havde været sammen med ham. 

Problemet er, at jeg tror jeg lod mig selv lade være med at fortælle det, for at ødelægge det for mig selv. Eller på en eller anden måde fik jeg bildt mig selv ind, at han ikke ville mig nu når han en gang for længe siden havde været sammen med hende, og så var der ingen grund til at sige det. Eller at jeg var bange for at hun ville blive sur, og derfor var det nok bedre, at vi bare stopper med at ses, fordi jeg alligevel ikke er god nok. Jeg ved slet ikke om mine tanker giver mening, men jeg prøver at forklare det så godt jeg kan. 

Og jeg ved godt, at han har været sammen med andre, og har før ses med andre, og det har jeg jo også selv, og det er fuldstændig uundgåeligt, men det er som om, at jeg bliver ved med at lægge meget fokus på de dårlige ting, så jeg ikke bliver for knyttet til ham. Jeg snakkede med min veninde om det i går, og hun sagde at hun synes det var rigtig ærgeligt at jeg tænkte de ting, fordi hun var sikker på at han ikke tænke dårligt om mig, og at de ting jeg tænke, bare var noget jeg havde op i mit hoved. Og det er jo rigtigt, men jeg ved bare ikke hvordan jeg skal stoppe med at have det sådan her. Jeg vil rigtig gerne kunne leve i nuet og bare tage tingene som det kommer, men frygten for at blive såret er bare så stor, at jeg lukker mig helt ind i mig selv.

Jeg håber virkelig at i kan rådgive mig i, hvad jeg kan gøre for at tænke mere positivt omkring ham, fordi jeg synes han er rigtig sød, og jeg tror også at han synes jeg er sød, men jeg har så svært ved ikke at lade mit dårlige selvværd komme i vejen.  

Mange tak

Hilsen Karla

 

Svar: 

Kære Karla 

Jeg kan godt forstå at du er bange for at blive såret. Det gør rigtig ondt, at blive såret, og det er enormt sorgfuldt, når man mister en man har holdt af, hvilket jo er det ser sker, hvis et forhold går i stykker. 

At blive såret er en del af livet. Man kan sige at det at blive såret, er beviset på at man har elsket, og det tænker jeg er noget af det vigtigste i livet. Det betyder selvfølgelig ikke at man ønsker at blive såret, men det er bare umuligt at undgå, hvis man tillader dig selv at nære dybe og kærlige følelser for et andet menneske. 

Når du har haft flere oplevelser med at blive såret er det helt naturligt at du passer bedre på. Det tænker jeg alle mennesker ville gøre. Nogle ville beslutte sig for ikke at lade et nyt menneske komme tæt på, og ikke tillade sig selv at få følelser for nogen. For hvis man ikke har stærke følelser for nogen, kan man ikke blive såret, da det jo altid er dem vi holder mest af der kan såre. Sådan virker det ikke til at du tænker, og det synes jeg er godt.

Andre ville måske sætte så store krav til andre mennesker, at ingen overhovedet ville have en chance for at være gode nok. På den måde kan man jo også holde andre mennesker på afstand, og på den måde også sikre sig selv mod at blive såret. Sådan tror jeg heller ikke du tænker. 

Og så er der dem, som vender dårlige erfaringer mod sig selv. Hvis andre sårer mig, må det jo være fordi jeg ikke er mere værd. Måske fortjener jeg at blive såret, og måske er der slet ikke nogen der kan elske mig. Jeg tænker det er sådan du har det? 

Men kære Karla. Det passer altså ikke. Du fortjener masser af kærlighed, og der er med garanti nogen der kan og vil elske dig. Men jeg tænker det kan være svært for dig at se, hvis du ikke får arbejdet med dig selv, dit selvværd og de oplevelser du har haft, der har gjort at du har det som du har det nu. 

Har du overvejet at tale med en psykolog om de oplevelser du har haft, og om de tanker du har om dig selv? Det er tydeligt at du har gjort dig rigtig mange tanker om det her. Jeg synes du har gjort dig rigtig mange gode tanker. Men nogle gange er der bare brug for, at få input fra andre. For lige meget hvor meget du prøver, så vil du nok altid finde svar som har været igennem det der filter, med de negative tanker. 

Der kan samtaler med en psykolog være en stor hjælp. Det behøver ikke være en psykolog, men det var en mulighed. Særligt fordi du også nævner symptomer som angst,  tænker jeg at du kunne have stor glæde af professionel hjælp. Hvad tænker du om det? 

En mulighed kunne være at tale med din læge om mulighederne for en henvisning. Der kunne også være mulighed for hjælp, og samtaler gennem din kommune. Det afhænger af hvilken kommune du bor i, men der er flere kommuner der tilbyder gratis samtaler med en psykolog. 

Jeg håber du vil give det en chance, for jeg tror det kan gøre en positiv forskel for dig. Du fortjener kærlighed, og jeg er sikker på at du finder den. Der er nogen der vil elske dig, hvis du tør give dem chancen. 

Kærligst, Maya

Mayas billede
Maya fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program