Klumpet sæd

brevkassespørgsmål

Klumpet sæd

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 1 år 1 uge siden

Hej. Jeg skriver angående mit sæd. Jeg har oplevet over de seneste par måneder at mit sæd er blevet virkeligt tykt. Faktisk så tykt at jeg kan sidde og trække det ud af min pik. Det ryger heller ikke med ud når jeg skyller ud i toilettet efter onani. Jeg har oplevet mild brænd når jeg tisser men ikke noget smertefuldt. Her idag oplevet jeg også det var en lille bitte smule brun/rødt evt blod i det. Det har fyldt rigtig meget men jeg tør ikke snakke med mine forældre om det. Skal jeg være bekymret? Kærlig hilsen anonym

Svar: 

Mange tak for dit spørgsmål!

Ændring af udflåd og/eller sæd fra penis, evt. med blod i, samt brændende fornemmelse ved vandladning skyldes hyppigst en kønssygdom men kan også skyldes en urinvejsinfektion. Begge dele er nemt at undersøge for hos din egen læge, hvor det kræver, at du aflægger en urinprøve, som man sender til undersøgelse. Begge dele er også nemt at behandle med antibiotika. 

Ud fra dine symptomer og alder er der ikke grund til større bekymring, men jeg synes det er vigtigt, at du bliver undersøgt ved egen læge, da ovenstående tilfælde enten kan smitte eller forværres.

Held og lykke!

Mvh
Hjalte, læge

hjaltes billede
Hjalte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program