Klumpet menstruation

brevkassespørgsmål

Klumpet menstruation

brevkassespørgsmål af
...
13 år
Oprettet 3 år 12 måneder siden

Hej. Jeg er en pige på 13 år, er 163 cm høj og vejer 43 kg. Jeg fik min menstruation tilbage i septemper. alle mine blødninger indtil videre har været ok milde (undtagen dag to). men her i lørdags aften fik jeg min mens igen, om søndagen havde jeg blødt ret meget og det samme idag, men idag var der også nogle sorte/mørkerøde klumper i den? Jeg ved virkelig Ikke hvad det er og er ret bange for at det er noget alvorligt...?!

Svar: 

Hej med dig. 
jeg kan forstå, at du har haft menstruation 5-6 måneder og at den her i januar har været mere klumpet end de tidligere gange. 
Klumper i menstruationen betyder, at noget af blodet er størknet inden det kommer ud. Menstruation er livmoderens slimhinde der afstødes, og det er helt normalt, at det vil være en smule klumpet. 
Der vil gå nogle måneder fra man første gang får menstruation til den 'bliver normal'. Man kan opleve, at de første menstruationer er meget milde, og så går der nogle måneder mens kroppen vænner sig til hormonændringer. I den tilvænningsperiode er det meget normalt at menstruationen varierer i styrke og længde. 
Det er altså helt normalt, at der er klumper i menstruationen og er udtryk for livmoderens slimhinde og/eller blod der har nået at størkne inden det kom helt ud. 
Jeg håber, at du kan bruge mit svar. 
Mange hilsner 

Marie 

MarieHKs billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program