Klistermærke i tog

brevkassespørgsmål

Klistermærke i tog

brevkassespørgsmål af
Benjamin
15 år
Oprettet 8 måneder 2 uger siden

Kan et tog finde ud af hvis jeg har sat et klistermærke op i et tog og hvad vil de gøre hvis de fandt ud af det var mig

Svar: 

Kære Benjamin

Tak for dit brev. Det lyder til at det bekymrer dig en del, om nogen finder ud af, at du har sat et klistermærke op i toget. Nogle gange kan man komme til at gøre noget, som man bagefter fortryder og som derfor kommer til at fylde rigtig meget i ens tanker. Men jeg tænker ikke at du skal være bekymret over det. Ud fra hvad du skriver her, så lyder det til at det er et enkelt klistermærke, du har sat op. Derfor tænker jeg ikke, at togets personale vil gå op i, at finde ud af hvem der har gjort det. Og jeg tænker heller ikke, at de vil kunne finde ud af hvem der har gjort det, medmindre nogen har set det eller de har overvågning i toget - og, uden at jeg ved det med sikkerhed, så tror jeg ikke at der er det i togene. Skulle der være det, så kan jeg, som nævnt, ikke forestille mig, at togets personale vil gøre et nummer ud af at finde ud af hvem der har sat klistermærket på. Så jeg tænker du kan være helt rolig.

Jeg håber at mit svar har givet dig noget ro og gjort din bekymring mindre. Du er velkommen til at skrive herind igen, hvis der skulle opstå flere spørgsmål.

De bedste hilsner

Freja

Frejas billede
Freja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program